Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Bil smadret mod bropille i solouheld

HELSINGE: Mandag aften gik det galt for en bilist i en Saab, en havareret traktor med en kornvogn i vejens højre side sendte bilen ud i en voldsom rulletur ved broen hvor Kildevejen passerer over. Føreren forsvandt fra stedet af ukendte årsager.

 

Bilen lå smadret på stedet, allerede kl. 22.45 mandag aften, og føreren er som sunket i jorden.

En bilist anmeldte kl. 22.45, mandag aften, at han havde fundet en bil liggende på taget under broen på Helsingørvej, lige før rundkørslen til Skovgårdsvej / Helsingørvej.

En politipatrulje kørte til stedet, men der blev ikke fundet nogen personer på stedet og det var ikke muligt at få fat i ejeren.

Føreren af bilen var selv kravlet ud af den smadrede bil, og havde forladt uheldsstedet, det er derfor uvist om bilens fører er kommet til skade eller er stukket af på grund af feks. spirituskørsel eller manglende kørekort.

Muligvis udløste traktor uheldet

En havareret traktor med en kornvogn stod også på uheldsstedet, den var dog behørigt afmærket med reflekser og kegler som viste bilisterne udenom det tunge køretøj på forsvarlig vis.

Det har føreren af Saaben formentligt ikke bemærket før i sidste sekund, hvorfor der både er blevet bremset kraftigt og undveget hårdt mod venstre hvorefter ulykken blev et faktum.

Lange skridspor i rabatten

De lange skridspor i rabatten, kombineret med et kraftigt bremsespor på asfalten, vidner om en anseelig hastighed ved ulykken.

Bilen er tilsyneladende rullet mindst en gang rundt, hvorefter den er kollideret med højre baghjørne ind mod en bropille, på broen hvor Kildevejen kører over.

Eftersom der hverken er tilkaldt ambulance eller politi til uheldsstedet, så formodes det at føreren ikke har ønsket politiet indblandet i uheldet, hvilket der kan være flere årsager til.

På jorden omkring bilen lå en del tomme ølflasker, ligesom vrag dele fra køretøjet lå spredt ud i vejsiden.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com