En politipatrulje var torsdag aften på Jacob Dampes Vej i Slagelse, og betjentene bemærkede, at der lugtede en hel del af hash fra en bil, der holdt parkeret.
Der var to mænd ved bilen, og den ene – en 24-årig mand fra Slagelse – havde da også en klump hash på 6,6 gram på sig, mens den anden ikke havde nogen ulovlige stoffer.
Den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Betjentene undersøgte bilen, som de to mænd i øvrigt afviste at kende noget til, og her fandt de et kontant beløb i handskerummet, og da ejeren af bilen også afviste at kende noget til pengene, blev kontanterne taget med til politistationen i som hittegods.