Kriminalmagasinet Politirapporten

Bil tabte stor trækasse på motorvej: Udløste voldsomt trafikuheld

HØRSHOLM: Tirsdag formiddag ved 11-tiden skete et voldsomt uheld på den nordgående del af Helsingørmotorvejen ved afkørsel 9, for enden af Isterødvejen. En varevogn bremsede op og blev med stor kraft ramt bagfra – flere personer blev kvæstet ved ulykken, hvor en person var fastklemt.

En del omstændigheder ved ulykken er uklare, men ulykken blev ifølge flere kilder udløst ved at et køretøj ved 11-tiden tabte en større trækasse, i stil med et stort brændetårn, ned på motorvejen i overhalingssporet lige ved afkørsel 9 i det nordgående spor.

En varevogn lå i overhalingssporet, og bremsede hårdt op for den store forhindring på vejbanen – uheldigvis opdagede en fører af en mindre Flex Trafik det for sent og påkørte varebilen med stor kraft bagfra.

Der var angiveligt flere tilskadekomne, heraf en fastklemt i Flex trafik vognen som måtte klippes ud af brandvæsnet og der var tale om så store kvæstelser at politiets teknikere samt en Bilinspektør blev kaldt ud til stedet.

Bilinspektør og teknikere bruges kun ved ulykker hvor der er mistanke om omfattende personskade og/eller muligt dødelige kvæstelser.

Ulykken medførte en fuldstændig afspærring af det nordgående spor på motorvejen i flere timer, først kort før kl. 14 kunne man genåbne strækningen, efter alle spor var sikret fra stedet, de smadrede biler kørt væk og vejbanen renset for vragdele, olie og kølervæske – og trækassen.

Kollisionen skete med så stor kraft at føreren af den ene bil måtte klippes ud.  (Foto: Allan Andersen)
Begge biler er uden tvivl totalskadede. (Foto: Allan Andersen)
Undersøgelserne medførte en langvarig afspærring – og massivt trafikkaos. (Foto: Allan Andersen)
Føreren af denne bil måtte klippes fri af bilvraget. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.