Bil udbrændte på Meløsevej

SKÆVINGE: En bilist slap uskadt, men hans bil udbrændte totalt da den pludselig brød i brand under kørsel ad Meløsevej, lørdag kort før kl. 13.

Bilen udbrændte totalt, ligesom denne bil i nærheden af Græsted i Juli måned.

En mandlig bilist stoppede med det samme, da han pludselig lugtede røg i bilens kabine og det viste sig at være en rigtig god ide.

I løbet af et øjeblik var bilens kabine fyldt med røg, og inden brandvæsnet nåede frem var bilen et flammehav.

Det var formentlig en kortslutning i motorrummet på den 4-5 år gamle Skoda fabia som udløste branden, som kort efter formentlig fik fat i brændstoftilførslen og derved forvandlede bilen til en stor fakkel.

Brandvæsnet i Hillerød blev alarmeret kl. 12.45, og kunne på lang afstand se røgsøjlen fra den brændende bil. Den blev hurtigt slukket med en højtryksslange, og med det nye slukningsmiddel Burnblock kunne brandfolkene sikre at køretøjet ikke kunne bryde i brand igen.

Den meget uheldige bilist kom dog ikke noget til ved branden, og kunne kort efter forlade stedet hvor han blev afhentet af bekendte.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?