Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Bilejer låner sin bil ud til folk uden kørekort igen og igen

Onsdag eftermiddag kl. 14.30 standsede en civil færdselspatrulje en personbil på Sydmotorvejen i det sydgående spor ved Lellinge-afkørslen med henblik på en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet – her måtte kuglepennen på overarbejde.

Færdselsbetjenten havde forinden fået oplysninger om, at personbilens ejer flere gange var blevet sigtet for at have overladt føringen af et køretøj til en person, som ikke lovligt kunne være fører.

Det skulle også vise sig at blive aktuelt i dette tilfælde, idet en 35-årig mand fra Præstø, der i forvejen var frakendt kørekortet, sad bag rattet i den standsede personbil.

Han kunne tillige mistænkes for at være påvirket af cannabis under kørslen, så færdselspolitiet sigtede ham for to overtrædelser af færdselsloven. Den 35-årige blev dog kortvarigt anholdt i forbindelse med sigtelsen for narkokørsel, idet han på Køge sygehus fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Bilejeren var en 40-årig mand fra Store-Heddinge, som efterfølgende igen blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at have overladt føringen af bilen til en person, som ikke lovligt kunne være fører.

Begge sigtede kan forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce