Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Bilist dømt for chikanekørsel mod en ambulance

NORD: En 52-årig bilist kunne ikke nære sig, men hægtede sig på en ambulance under udrykning mellem Gilleleje og Nødebo, bilisten lå i læ af ambulancen over seks kilometer.

En 52-årig bilist mistede kørekortet i seks måneder, betinget fængselsstraf og 30 timers samfundstjeneste efter ambulance chikane.

Forleden fik den 52-årige bilist så muligheden for at forsvare sin ansvarsløse kørsel overfor en dommer, og det slap han skidt fra.

I Retten i Helsingør nægtede den 52-årige bilist, at han havde ‘hægtet sig på’ ambulancen, som kørte udrykning med en hastighed af 130 km/t fra Gilleleje mod  Hillerød.

De to ambulancereddere i udrykningskøretøjet kunne imidlertid fortælle, at  bilisten havde ligge med ganske få meters afstand til ambulancen og desuden havde foretaget flere hasarderede overhalinger af andre bilister under kørslen, idet disse ikke havde forventet at se en civil bil hænge lige efter ambulancen.

Ambulancen holdt til sidst ind i en  buslomme nær Nødebo for at slippe af med bilisten, hans kørsel udgjorde en stor fare både for ambulancen, redderne og deres patient, men også for andre bilister fordi hans kørsel var så ansvarsløs. Først da ambulancen holdt stille med slukkede blink, kørte den 52-årige mand forbi udrykningskøretøjet som herefter kunne fortsætte kørslen mod Hillerød.

Dommeren vurderede, at der var tale om  så grov og hensynsløs kørsel over en lang strækning, at det skulle koste bilisten  seks måneders frakendelse af kørekortet. Han blev samtidig idømt 14 dages  betinget fængsel med en prøvetid på to år samt 30 timers samfundstjeneste

 

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce