Bilist gik amok og spyttede 34-årig mand i ansigtet

NORD: En mand af arabisk udseende gik helt amok på Helsingørmotorvejen, søndag aften. Han stoppede på motorvejen for at spytte medtrafikant i ansigtet !


Det var tydeligvis et voldsomt anfald af blindt raseri, som fik en bilist til at stoppe på Helsingørmotorvejen – udelukkende for at spytte en medtrafikant i ansigtet.

En 34-årig mandlig bilist fra Hellerup-området kørte sydpå ad Helsingørmotorvejen, da han og føreren af en sort Audi ragede uklar under kørslen.

Uenigheden blev helt vanvittig da føreren af den sorte Audi pludselig trådte bremsen i bund og tvang den 34-årige til at standse i inderste vognbane.
Føreren af den sorte Audi løb hen til den 34-årige bilist og spyttede ham direkte i ansigtet, herefter løb han tilbage til sin bil og stak af. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Den hidsige bilist beskrives som A: Mand, arabisk af udseende, 40-45 år, 170 centimeter høj, normal af bygning og med kort mørkt hår og arret ansigt.

Politiet har bilens registreringsnummer og nu vil den hidsige bilist blive stillet til ansvar for både sin dødsensfarlige kørsel og overfaldet på den 34-årige bilist.