Natten til fredag klokken 01.45 på Rosendalvej i Faxe, gjorde en patrulje tegn til at en grå Skoda Fabia skulle standse – det var føreren ikke lige indstillet på.
Den 21-årige mandlige fører ville i første omgang ikke følge politiets anvisninger, men efter kort tid kørte han dog ind til siden.
Politiet fandt tre slagvåben og en klump hash i bilen.
Den unge mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Manden blev kørt til Køge Sygehus for at få udtaget blodprøve, da man mistænkte at han var påvirket af narko.