Østjyllands Politi fik søndag kl. 16.12 en anmeldelse om, at to biler var stødt sammen på Holmstrupgårdvej tæt på Agerøvej i Aarhus V, og at der efterfølgende var opstået tumult mellem de to bilister.
Ifølge vidner på stedet havde to personer fra den ene bil taget fat i den andens bils fører, der blev tildelt nogle slag.
Da politiet kom frem, var de to personer kørt fra stedet, mens den 25-årige mand fra den anden bil fortsat var på stedet. Han var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at afklare hændelsesforløbet og finde frem til de to mænd.