Bilist stak af fra påkørsel: Flugtbil fundet på landejendom

HELSINGE: En billist påkørte mandag aften kort før klokken 20 en 37-årig mandlig billist fra Helsinge på Kildevej, hvorefter bilisten kørte fra stedet.

Påkørslen var så voldsom, at den 37-årige bilist blev kørt af vejen og ramte ind i flere træer i vejkanten. Han blev tilset af en ambulance og er ikke kommet alvorligt til skade.

Den bilist, som påkørte den 37-årige flygtede efterfølgende fra stedet, en patrulje fandt senere bilen som var blevet efterladt bag en landejendom på Helsingevej i Annisse.

Flere patruljevogne, hundevogne og en indsatsleder var derfor tilstede mandag aften på landejendommen hvor der blev sikret spor i området og fra den skadede efterladte bil.

Politiet var oppe på tæerne og et stort område blev afsøgt med politihunde i jagten på den bortløbne fører af bilen – det fremgår ikke af døgnrapporten tirsdag formiddag om hvorvidt der er foretaget nogen anholdelse i sagen.

Foto: Allan Andersen
Parkeret på bagsiden af denne landejendom fandt politiet flugtbilen efterladt og tom. Foto: Allan Andersen

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?