Blistrup inviterer til spiseaften med gule ærter

Der plejer at være fulde huse til gule ærter i Blistrup Medborgerhus. Foto: Arkiv 2014/Berit Aagesen.

Blistrup: Tiden sig nærmer til Blistrup Medborgerhus’ populære spiseaften med gule ærter og flæsk. Det sker mandag den 19. januar kl. 18.30, og man skal være hurtig ved døre, for der forventes igen fulde huse.

Sidste års spiseaften trak rekordmange til bordene, og i år skal ikke være nogen undtagelse.

– Vi gentager succesen fra de fem sidste sæsoner og serverer gule ærter, som kun vor kok Leon Hougaard Jensen kan lave dem, lover aktivitetsudvalget, der allerede dagen før knokler løs for at sikre gule ærter til alle.

Det efterhånden traditionsrige arrangement markerer årets start for Blistrups aktivitetsudvalg, og begynder dagen før for de mange frivillige i medborgerhusets aktivitetsgruppe med at forberede de store portioner grønsager, flæsk og pølser, som skal bruges, når de mange gæster skal bespises.

Efter spisningen underholder ‘Dusty Duo’ med glad musik og sange, som alle kan synge med på.

Tid: Mandag d. 19. januar kl. 18.30.
Sted: Blistrup Medborgerhus, Helsingevej 64 F, Græsted.
Entré: 25 kr.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?