HELSINGØR: Mandag aften snuppede politiet både blod og bil fra en beruset litauisk bilist på Esrumvej.
Fælden klappede kl. 18.54, efter en politipatrulje havde standset en hvid varevogn på engelske nummerplader.
Her viste det sig at føreren af bilen ikke var engelsk, men derimod en 33-årig mand fra Litauen, som tillige også var beruset.
Efter at have kontrolleret bilen, så viste det sig også at bilen slet ikke var forsikret.
Føreren blev sigtet for bla. spirituskørsel og taget med til udtagelse af en blodprøve.
Varebilen blev beslaglagt og borttransporteret som sikkerhed for betaling af bøden, og det vil nok være klogt af den 33-årige litauer at have forsikringen i orden, når og hvis han henter bilen.