Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Bøderegn over bilister der ignorerede indkørsel forbudt

Adskillige bilister har haft overordentligt svært ved at respektere et forbud mod indkørsel i Fredensborg – det måtte de så lære på den hårde måde.

Det drejer sig om kørsel i nordlig retning ad Lundebakken, startende ved Slotsgade/Kongevejen, som er midlertidigt indført i forbindelse med noget vejarbejde på stedet.

Men i stedet for at følge den anviste omkørsel via Kongevejen-Humlebækvej-Benediktevej og Stationsvej, vælger mange bilister at se stort på forbuddet og lave deres egne regler.

Derfor har Nordsjællands Politi efter henvendelse fra flere borgere og beboere i området været ude på stedet hvor den ganske rigtigt var gal.

Onsdag i sidste uge traf Nordsjællands Politi mellem klokken 16.15 og 17 godt 30 bilister, som var kørt ind ad Lundebakken på trods af, at det kun er tilladt for beboere og de arbejdsfolk, som er i gang med vejarbejdet.

Bilisterne fik her en advarsel og besked om, at politiet ville komme igen på et andet tidspunkt og medbringe bødeblokken.

I går, tirsdag, var Nordsjællands Politi så til stede igen, og her blev 61 bilister mellem klokken 10.25 og 11.35 standset og sigtet for overtrædelse af Færdselsloven idet, de havde trodset indkørselsforbuddet.

Bilisterne kan nu se frem til en bøde på 1500 kroner, hvilket betyder at indsatsen gav 91.500 til statskassen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce