HELSINGE: Der er ikke nok festglade unge til at gennemføre et ellers planlagt børnediskotek denne fredag i Helsinge.
Arrangøren, foreningen ‘Helsinge – Danmarks Bedste Børneby’, oplyser på Facebook, at de har måtte aflyse med kort varsel.
“Grundet alt for få tilmeldinger kan vi ikke gennemføre børnedisko på fredag. Det er super ærgerligt for de få der har tilmeldt sig. Men med tilmelding fra kun 25 børn og deres voksne er det desværre ikke rentabelt”, lyder den triste besked.
Årsagen har flere årsager, oplyser foreningen i et svar på facebook til en kommentar, der ærgrer sig over aflysningen:
“Jeg tror det har flere årsager – vi har valgt en dag hvor fokus er på and og familie- vi kan ikke denne gang leverer buffet som vi plejer – og så er der også en dejligt disko i Annisse samme aften. Så vi må planlægge det meget bedre i 2024”, forklares det.
“Vi refunderer billetter senere i dag. Man kan evt deltage i disko i Annisse i stedet for”, slutter beskeden.