Annonce

Annonce

Borgmester advarer mod at overhøre flygtninge-naboer

I alt ni postkasser er opsat på ydervæggen. Fotos: Allan Andersen.

Artiklen fortsætter efter annonce.

GRIBSKOV: Det vil være helt galt, hvis kommunerne med nyt lovforslag griber chancen til at tromle flygtninge-boliger igennem lokalsamfund uden at høre borgerne, siger Gribskovs borgmester Kim Valentin (V).

Det vil være gift for integrationen af flygtninge, hvis landets kommuner benytter et nyt lovforslag fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at presse nye boliger til flygtninge igennem uden en ordentlig dialog med naboerne.

Det skriver borgmester Kim Valentin i en pressemeddelelse til Gribskov Lokal Avis.

Han advarer sine borgmester-kolleger mod at bruge en planlagt ændring af planloven til at tromle boliger til det stigende antal flygtninge igennem.

”Vi har på egen krop oplevet, at når vi glemmer at tage os tid til en god, lyttende dialog med vores lokalsamfund og foreninger, så mister vi borgerne undervejs. Og vi gør i virkeligheden de nytilkomne flygtninge en bjørnetjeneste, fordi borgerne naturligvis kan være usikre på, hvad det indebærer, når vi pludselig placerer flygtninge i et lille lokalsamfund,” siger Kim Valentin.

(Pressefoto)
Kim Valentin advarer sine borgmester-kolleger mod at bruge en planlagt ændring af planloven til at tromle boliger til det stigende antal flygtninge igennem. (Pressefoto)

Borgmesterens udmelding kommer på baggrund af et nyt lovforslag fra miljøminister Kirsten Brosbøl, som skal gøre det nemmere for landets kommuner at placere det stærkt stigende antal flygtninge fra krigen i Syrien. Lovforslaget betyder blandt andet, at høringsfasen for naboerne skæres ned fra otte til to uger. Og at det i det hele taget bliver nemmere at ændre en lokalplan, så kommunens bygninger kan anvendes til flygtningeboliger.

Borgmester Kim Valentin understreger, at han er varm tilhænger af at gøre det nemmere og mere fleksibelt at ændre en lokalplan. Det er tung og bureaukratisk proces, som nemt tager et år. Men det skal ikke ske på bekostning af dialogen med borgerne i lokalsamfundet, advarer han.

Gribskov Kommune er én af de kommuner, som har fået forhøjet kvoten af flygtninge, som kommunen skal huse. Det har blandt andet betydet, at en nedlagt børnehave i landsbyen Blistrup er blevet omdannet til flygtningeboliger.

Kommunen havde i første omgang blot ændret i lokalplanen, men glemt en ordentlig dialog med beboerne i lokalsamfundet. Borgmester og kommunens administration har siden afholdt et meget vellykket informationsmøde, som har vendt holdningen til de nye flygtninge fra meget skeptisk til positiv.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce