Gribskov: Kan det virkelig passe, at flygtninge har fortrinsret til boliger på bekostning af hjemløse? Det spørgsmål er borgmester Kim Valentin (V) efterhånden blevet så træt af, at han nu melder ud, at det bestemt ikke er tilfældet.
Indtil flere borgere har spurgt kommunen og borgmesteren om det kan passe, at flygtninge kommer først i boligkøen. For nyligt stod en hjemløs frem i Ekstra bladet og fortalte om en håbløs jagt på en bolig i Gribskov, og Gribskov Lokalavis har på nuværende tidspunkt kendskab til flere uden tag over hovedet.
Der er generelt mangel på ledige lejeboliger i Gribskov Kommune. Derfor lægger de ekstra flygtninge i år et ekstra stort pres på kommunens boligvisitation, der anviser boliger til både borgere og flygtninge.
Gribskov Lokalavis har i længere tid forsøgt at få svar på spørgsmålet, efter henvendelser fra indtil flere hjemløse, som føler sig overset i kampen om en egnet bolig. Nu slår borgmester Kim Valentin fast, at flygtninge ikke automatisk kommer forrest i boligkøen.
– Vi hører, at borgerne tror, flygtningene får alle ledige boliger. Det er ikke rigtigt. Mange af de boliger, vi tildeler flygtninge, er boliger, som danskerne har fravalgt af forskellige grunde, siger borgmesteren og peger på, at en del flygtninge får boliger i ombyggede gamle bygninger
– Det kan for eksempel være en skole, hvor vi indretter mindre enkeltværelser. Ifølge loven skal vi nemlig skaffe boliger til flygtningene, og her giver loven os mulighed for at indrette boliger i for eksempel gamle bygninger, som så skal bruges specifikt til flygtninge. På den måde undgår vi for at lægge beslag på alle de udlejningsboliger, der findes i forvejen, siger borgmesteren i pressemeddelelsen.
Han tilføjer, at det også ofte forholder sig sådan, at nogle flygtningefamilier får tildelt lejligheder fra boligselskaber, som danskere allerede har afvist.
Pligt til at finde boliger
Og der er ingen vej udenom, for loven forpligter Gribskov Kommune til at finde boliger til de kommende flygtningene. Men det betyder ikke, understreger borgmesteren, at det kommer til at ramme kommunens seniorborgere eller mennesker med handicap.
– Det er kun sket i meget få tilfælde, at en flygtningefamilie har fået en handicapvenlig bolig, hvis de for eksempel har handicappede børn, der har brug for særlige forhold. Generelt er det sådan, at de ældre og mennesker med handicap får de ledige handicapvenlige boliger, der er. Det har ikke ændret sig, slår Kim Valentin fast.