Gribskov: Man har kun en chance for at give et godt førstehåndsindtryk. Det gælder også for kommunens nye tilflyttere, som på søndag kan få en særlig dag med borgmester Kim Valentin, der tager en gruppe nytilflyttere til havs søndag.
Det sker på havnen i Gilleleje, hvor borgmester Kim Valentin søndag stævner ud på en hygge- og fisketur sammen med de nytilflyttede borgere. Turen er en del af den vifte af nye initiativer, som fremover skal byde nye tilflyttere velkommen i kommunen.
Nye tilflyttere får samtidig tilbudt fribilletter til visse af kommunens kulturelle tilbud og efter sommer står også en særlig form for skattejagt klar til tilflytterne.
Fisketuren har vist sig meget populær blandt nye tilflyttere, og bestillingerne til bådruten var således fyldt op allerede inden for de første timer. Fiskekutteren stævner ud kl. 14.