Borgmesterbesøg på Spejdernes Lejr 2022

GRIBSKOV: Gribskovs spejdere havde i går, tirsdag d. 26. juli 2022, besøg af Gribskov kommunes borgmester Bent Hansen på Spejdernes Lejr i Hedeland Naturpark, hvor lejrens motto er: Fælles om en fantastisk fremtid

Under sit besøg på Danmarks største spejderlejr, Spejdernes Lejr 2022 i Hedeland ved Roskilde, fik borgmester Bent Hansen en rundvisning i Gribskov spejdernes lejr. Her fik han mulighed for at møde spejdere fra alle Gribskov kommunes spejdergrupper.

Bent Hansen var meget interesseret og fik på sin tur rundt i lejren et godt indblik i de unge spejderes hverdag på en spejderlejr, bl.a. hvordan de laver mad og hvilke aktiviteter de laver rundt om i Gribskov lejren.

Efter rundvisningen i Gribskov lejren spiste borgmesteren frokost sammen med repræsentanter fra samtlige af Gribskov kommunes mange spejdergrupper, samt repræsentanter fra venskabsgrupperne i Gribskovlejren, der kommer fra Norge, Sverige og Finland.

Efter frokost fik Bent Hansen en rundvisning af hele lejren. Turen startede på vores hovedspejder torv, hvor der er masser af aktiviteter og større indkøbsmuligheder. På denne tur rundt på lejren så han bl.a. også de mange flotte bygningsværker,  bygget af rafter og reb, og hvor kun fantasien sætter grænser.

Dagens besøg sluttede med en Borgmesterkonference, hvor de mange fremmødte borgmestre fra landets kommuner og repræsentanter fra de lokale spejdergrupper fik en god dialog omkring fremtiden for at knytte stærkere bånd.

Foto Willy Lorentzen
Foto Willy Lorentzen

 

Foto Willy Lorentzen

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?