Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Borgmestre går i kamp for bedre forhold til pendlerne

Gribskov: Hvis man er træt af at sidde fast i en bilkø, eller har man igen netop misset togforbindelsen mellem Hillerød og Helsinge, så er der måske godt nyt i vente.

I morgen, tirsdag kl. 13, holder seks nordsjællandske borgmestre, heriblandt Gribskovs Kim Valentin (V), pressemøde i Hillerød, hvor de vil kræve bedre forhold for kommunernes mange pendlere.

De vil støtte sig op af en ny rapport fra Cowi, der peger på flere alvorlige problemer, som regeringen bør adressere, hvis ikke skatteyderne skal gå glip af milliarder af kroner i forventet fremtidig samfundsøkonomisk gevinst. Rapporten er betalt af kommunerne i fællesskab.

På pressemødet deltager også flere toneangivende nordsjællandske virksomheder, der vil fortælle, hvordan de mener investeringer i infrastruktur vil gavne udviklingen og væksten i området.

Gribskov Lokalavis kommer selvfølgelig til pressemødet, der får deltagelse af alle seks borgmestre fra kommunerne Frederikssund, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød og Halsnæs.

 

Seneste nyheder:

Tip os!