En 64-årig brandmand mistede lørdag livet i en tragisk ulykke med en tankvogn under udrykning i Højer.
Brandmanden blev dræbt, da hans brandbil kørte af vejen, væltede ned af en skråning og landede på taget på en mark.
Politiet blev alarmeret klokken 16.48 om den tragiske ulykke, hvor der kun var en person i udrykningskøretøjet, en tankvogn, og i første omgang lød det at en person var alvorligt tilskadekommen.
Efter de pårørende var underrettet blev det oplyst at den 64-årige brandmand bag rattet havde mistet livet.
Ulykken er sket i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.