Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Britisk statsborger tiltalt i sag om dødelig skibskollision

Københavns Politi har rejst tiltale mod en 30-årig brite. Han er bl.a. tiltalt for uagtsomt manddrab i sagen om skibet MV Scot Carrier, der i december sidste år kolliderede med skibet Karin Høj.

To danske søfolk mistede livet, da deres skib Karin Høj den 13. december sidste år kæntrede efter en kollision med det britiske fragtskib MV Scot Carrier. Kollisionen fandt sted i Østersøen mellem Bornholm og den svenske by Ystad.

Københavns Politi har siden efterforsket sagen, og der er nu rejst tiltalte mod en 30-årig britisk statsborger, der var vagthavende styrmand på MV Scot Carrier. Han er tiltalt efter straffelovens § 241 for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder blandt andet ved at have sejlet skibet i alkoholpåvirket tilstand. Derudover er han tiltalt efter straffelovens § 253, stk. 1, nr. 2 for at sejle videre efter kollisionen uden at yde hjælp eller assistance til besætningen på Karin Høj.

Den 30-årige mand blev efter kollisionen anholdt af svensk politi, og ved et grundlovsforhør i Københavns Byret blev han den 17. december varetægtsfængslet in absentia. Han blev udleveret den 6. februar 2022 og har siden siddet varetægtsfængslet.

Sagen skal behandles i Københavns Byret, og første retsmøde er berammet til den 16. juni, mens der ventes dom den 23. juni.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com