Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Pædofil bueskytte får endelig dom torsdag

HELSINGE: I dag onsdag var ofrene for den tidligere bueskyttetræner TH igen igennem et retsmøde, hvor de endnu engang måtte forklare, hvad TH havde gjort mod dem. Bueskyttetræneren TH blev dømt skyldig sidste år, men har anket dommen til frifindelse.

Sagen mod den 53 årige tidligere bueskyttetræner TH finder sin afslutning i morgen, torsdag.

Den 53-årige TH valgte at anke sin dom på et års fængsel, som han blev idømt d. 22.november 2013 efter at have blufærdighedskrænket og befølt flere af de børn. som han havde betroet i forbindelse med bueskydning i Helsinge Bueskytte Klub.

På trods af at han tilstod to ud af syv forhold ved retssagen i Retten i Helsingør, besluttede TH at anke dommen på et år og tre måneders fængsel til frifindelse.

Forældre: Forsvarer var for grov
Under onsdagens retsmøde faldt forsvarerens afhøring af et mindreårigt barn forældrene for brystet. TH’s forsvarer gik, ifølge en tilstedeværende forælder, så hårdt til barnet, at det til sidst brød sammen i gråd.

Her skred dommeren dog ind, ligesom en forælder i retssalen gav udtryk for misbilligelse af forsvarerens grove adfærd overfor barnet.

Samtlige børn, som måtte afgive forklaring ved Retten i Helsingør, var mødt frem i Østre Landsret, hvor de måtte gentage og forsvare deres forklaringer overfor såvel forsvarer som anklager.

Et af de afhørte børn blev ifølge en forælder så irriteret på TH’s forsvarer, at barnet til sidst svarede forsvareren igen med ordene:

– Hvis du ikke kan forstå det, så må jeg jo tegne det for dig – har du et stykke papir og en kuglepen?

Balladen opstod omkring en indretning af et værelse, som det afhørte barn endte med at måtte tegne overfor forsvareren, overværet af dommeren og anklageren.

Smidt væk af forældre
TH afgav, ligesom ved første retsmøde et grådkvalt vidneudsagn, identisk med den forklaring som han tidligere havde afgivet ved Retten i Helsingør. Ifølge en forælder til et af børnene i vidneskranken satte TH sig sågar i en pause hen ved børnenes bord. Han blev dog bedt om at gå af forældrene.

– Hvordan kunne han overhovedet få den tanke, at nogen af os vil være i selskab med ham? siger en forælder til Gribskov Lokalavis.

Syv børn krænket
TH blev tilbage i 2012 sigtet af Nordsjællands Politi for at have seksuelt forulempet i alt syv børn, alle tidligere medlemmer af den daværende Helsinge Bueskytte Klub.

Ved Retten i Helsingør blev han d. 22. november 2013 dømt skyldig i syv forhold, frikendt for et og delvist frikendt for et andet. TH erkendte dengang to af de syv forhold, som gik på beføling af en mindreårig dreng og at have sæbet en anden dreng ind, begge under en lejrtur med klubben.

TH var en kendt skikkelse i foreningslivet i Gribskov Kommune og i det skandinaviske bueskydningsmiljø.

Seneste nyheder:

Tip os!