Bushi kåret som ‘Årets Karateklub’

GRIBSKOV: – Ved dette års DM 2016 i Helsingehallerne blev Bushi kåret som “Årets Karateklub” for deres store arbejde med afvikling af Danmarksmesterskaberne gennem de sidste fem år. Prisen blev uddelt af Dansk Karateforbund.

Med prisen følger der et gavekort til forbundets hovedsponsor BudoX på kr. 5.000,-

– Kåringen gælder Bushi som klub. Det vil sige: Alle de frivillige der år efter år stiller op som hjælper, official, eller bare er praktiske “Arme og ben” i forbindelse med det kæmpe arbejde der er med det store “Set-Up”

Prisen blev overrakt til den store forbundsfest lørdag aften, af Formanden for Dansk Karateforbund: Thomas Bjurring, som roste Bushi og sammensætningen af de arbejdsomme mennesker der er i de tre klubber.

– Overrækkelsen af prisen blev endvidere senere lykønsket af formand for stævneudvalget, Merete Katborg.

”Jeg er enormt glad for at den store indsats Bushi har gjort, i forbindelse med de sidste fem Danmarksmesterskaber bliver værdsat med netop denne pris” – “Jeg vil gerne takke alle de frivillige for deres arbejde, for uden dem og deres store indsats, stod Bushi ikke med denne fornemme pris i dag.” siger Bushi`s Chefinstruktør Erling Marcussen.

Samarbejdet med Dansk karateforbund gennem fem år beviser netop at Bushi og faciliteterne i Gribskov besidder evnen til at håndtere et stort event som de Danske mesterskaber.

Pris på pris
Udnævnelsen som “Årets klub 2016” af Dansk Karateforbund, samtidigt med at Bushi blev valgt til ”Årets forening 2014” afspejler klart den udvikling klubben har været igennem siden Bushi startede i 2008. Erling Marcussen blev i 2010 kåret som “Årets idrætsleder” ud fra hans overbevisning om hvordan driver en moderne karateklub. Bushi er nu tre klubber, med afdelinger i Helsinge, Frederiksværk og Holbæk og har tæt på 400 medlemmer.

Kronen på værket
Kim Valetin bebudede, ved hans tale ved finalerne lørdag, at Gribskov kommune snart åbner dørerne i det nye kampsportcenter. Her opfordrede han i øvrigt hele den Danske karateverden til at lægge vejen forbi og besøge det nye kraftcenter i Helsinge, og benytte de optimerede faciliter. Endnu en “Pris” for arbejdet med at samle kampsporten under et tag i Helsinge, endnu en evne Bushi har til at samle og samarbejde.

/Bushi

Bushi - pris 2016 (2)
Erling Marcussen med den ”Store” check. (Foto: Bushi)

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?