Byråd sender jordprojekt ved Esrum i offentlig høring

ESRUM: Et omstridt jordprojekt på markerne nord for Esrum Sø er kommet et vigtigt skridt videre. Gribskovs Byråd besluttede med et spinkelt flertal på et enkelt mandag tirsdag aften at sende projektet ud i offentlig høring. Et særligt krav er, at der skal arrangeres en besigtigelse af markerne, hvor borgerne ved selvsyn kan besøge området og lave en vurdering.

Morten Dahlberg fra Socialdemokraterne understregede på gårsdagens byrådsmøde, at dette udelukkende drejede sig om at beslutte, hvorvidt sagen skulle ud i en høring og ikke om projektet skulle godkendes.

Jannich Petersen fra Venstre bakkede op om projektet og kaldte det et vigtigt projekt i forbindelse med at finde plads til den megen jord der er til overs når der skal bygges nye byggerier de kommende år.

“Der er jo tale om ren jord, og det bør vi kunne finde mulighed for at placere i Gribskov Kommune, og det mener vi godt kan gøres nede ved Esrumgaard. Nu spørger vi naboerne og alle de høringsberretigede, og så kigger vi på svarene og denne sag igen, når der er gået en passende tid”, sagde han under behandlingen i byrådet.

Andre partier var langt fra enig. Projektet inkluderer blandt andet en flytning af en såkaldt §3-sø, og der er blevet rejst spørgsmål til renheden af jorden.

“Jeg kan huske i sidste byrådsperiode, at Socialdemokraterne var meget oppe på mærkerne for at fortælle byrådet, at man skulle stemme imod det her projekt. Jeg kan også se, at høringsperioden allerede er gået i gang for alle byrødderne har fået en mail fra Danmarks Naturfredningsforening, som klart advarer os mod at gå ind for det her”, sagde Michael Hemming Nielsen fra Enhedslisten og anbefalede et nej til at sende sagen i høring.

Herefter advarede borgmester Bent Hansen sine kolleger om at tale ondt om erhvervslivet.

“Jeg har en henstilling til, at man lader være med at mistænkeliggøre vores erhvervsdrivende i vores kommune. Det skal man passe lidt på med”, lød det kryptisk fra borgmesteren, der herefter gav ordet til Dansk Folkeparti, der heller ikke havde mange roser til planerne om at etablere op til 10 meter ny jord på den omtalte mark.

“Vi mener ikke det her skal sendes videre i høring eller at der skal bruges tid og kræfter på det her. Vi har sagt nej en gang, og det gør vi også i aften”, forklarede Brian Lyck Jørgensen fra Dansk Folkeparti.

Relateret læsning: Udvalg siger nej til udvidelse af omstridt jordprojekt ved Esrum

Heller ikke SF var for planerne.

“Forretningsmodellen handler om, at man vil spare en miljøvurdering for jorden her. Der kommer jord alle steder fra, og ja Jannich (Petersen, red.), det kan være vigtigt at flytte rundt på al den jord, men det kan ikke være meningen, at man skal flytte jord hen i et niveau på 10 meter. Hvis man skal nyttiggøre en mark, som allerede eksisterer som en mark, så er det ikke nødvendigt” svarede SF’s gruppeformand Jens Rane Holck med tanke på den megen jord der er planer om at tilkøre til marken.

Det fik igen borgmesteren til lægterne.

“Jeg bliver nødt til at gentage: Man skal passe på med at mistænkeliggøre vores erhvervsdrivende”, lød den gentagne advarsel, dog uden at komme ind på konsekvenserne ved denne utidighed.

Bo Jul Nielsen fra de Radikale tog dernæst ordet. Han var for projektet og ønskede det ud i høring.

“Vi har to muligheder: Vi kan enten sige nej til det fuldstændigt, eller vi kan sende det i høring”, præciserede han og opfordrede til at sende sagen i høring.

“Jeg synes at vi skal sende denne her sag i høring og høre, hvad borgerne mener”, understregede han.

Også Nytgribskov så en nytteværdi ved at sende sagen videre. Listen havde ellers ved forrige valg sendt flyers ud med budskabet om at de ville kæmpe mod et jord-deponi ved Esrumgård. Det adresserede tidligere borgmester Anders Gerner Frost således:

“Det er vigtigt at holde fast i, at denne her sag er markant anderledes i forhold til den landzonesag som ligger i området. Det er to fuldstændig forskellige sager”, begrundede han under byrådsdebatten uden dog at komme nærmere ind på forskellene.

Anders Gerner Frost pegede ligesom Venstre på behovet for at have områder, hvorpå man kan deponere jord efter byggeprojekter.

“Hvad er alternativet? Hvis vi som kommune ikke finder steder, hvor det her kan lade sig gøre, så er der andre kommuner, som siger: ‘Her er så fladt, så kom bare med jorden'”, forklarede Anders Gerner Frost med tanke på de miljømæssige omkostninger en sådan transport af jord vil have på klimaet.

Jens Rane Holck fra SF fik igen ordet og sattes spørgsmålstegn ved, hvor meget renheden af jorden prioriteres af kommunen.

“Jeg har spurgt administrationen: Hvor kommer al denne her jord fra, som ligger i det gamle jord-deponi? Det svar kunne administrationen ikke fremskaffe inden byrådsmødet i aften. Det syntes jeg er problematisk, for vi vil gerne vide, hvor den jord kommer fra”, sagde han.

Igen kom borgmester Bent Hansen på banen med en kommentar.

“Jeg er ikke nervøs for, at der ikke er styr på det (check for forurening i jorden, red.). Jeg har set nogle af de systemer, de bliver kontrolleret med, og de er meget, meget, meget overbevisende”, beroligede han.

Konservative tog derefter ordet og understregede, at naturen kommer i første rækker.

“Det her projekt er jo enormt. Det er jo ikke et projekt, der blot tager 3-6 måneder. 10 år og 10 meter. Jeg synes ikke, man i 10 år kan byde folk, at der skal køres med lastbiler og jeg synes ikke det her projekt på nogen måde skulle have været så stort”, begrundede Lars Nielsen fra Konservative.

“Derfor har vi valgt at sige nej til høringen. Vi vil altid gerne spørge folk, men vi sidder samtidig med et sparekatalog, og nu sætter vi i gang med en administration, som skal arbejde på det her på livet løs, og vi ved allerede at som det ligger her, så kommer vi under ingen omstændigheder til at stemme for projektet”.

Bo Jul Nielsen opfordrede herefter til, at man holdt et åbent-mark besøg, så borgerne kunne se marken ved selvsyn. Den opfordring blevet vel imod og inkluderet i den endelige beslutning.

Inden beslutningen fik Dansk Folkepartis Brian Lyck Jørgensen ordet. Han havde lavet lidt hjemmearbejde.

“Jeg kan se, at vi inden for de seneste ni år har behandlet tre sager om §3 søer. Den første udsprang i et sommerhusprojekt på Rågelejevej, hvor der ikke var problemer med at fjerne søen. Naboen søgte herefter også om lov til at fjerne en §3 sø, og det kæmpede han for i syv år, inden det lykkedes. Hvad det har kostet af timer i administrationen, tør jeg ikke regne på. Og nu har man ingen problemer med at fylde så meget jord på og bare flytte en §3 sø. Jeg synes det er at gøre lidt forskelsbehandling”, sluttede han.

Debatten ebbede herefter ud, og det var kommet til selve afstemningen. Og det blev som ventet tæt løb.

12 stemte for at sende sagen i høring, mens 11 stemte imod. SF, DF, Enhedslisten, Nye borgerlige og Konservative stemte alle imod. Venstre, Radikale, Nytgribskov og Socialdemokraterne kunne sikre sig et flertal og godkendte sagen med det ekstra krav, at der skal arrangeres et offentligt markbesøg.