Seneste nyheder:

TV Nordkysten

65-årig kritisk efter styrt

GILLELEJE: Fredag morgen overså en 20-årig mand fra Ølstykke en forbipasserende 65-årig kvindelig cyklist fra Gilleleje. Bilisten fik åbnet sin dør ud i cyklisten som styrtede på Gilleleje Stationsvej. Hun er nu på RH Traume med blødninger i hjernen, og er meldt som værende i kritisk tilstand.

Cyklisten fik blødninger i hjernen ved det ulykkelige uheld, fredag morgen. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Fredag morgen kl. 07.45 blev en cyklist alvorligt kvæstet ved en 20-årig bilists manglende opmærksomhed.

Uheldet skete på Gilleleje Stationsvej, da bilisten åbnede sin dør direkte ud i en forbipasserende 65-årig kvindelig cyklist som derved styrtede.

Cyklisten blev slået bevidstløs ved uheldet.

Efter en tur på Akutklinikken i Hillerød, grundet klager over smerter i baghovedet, tog sagen en alvorlig drejning.

Lægerne fandt blødninger i hjernen hos cyklisten, som derfor blev overført omgående til Rigshospitalets Traumecenter.

Tilstanden er oplyst til at være kritisk, men dog stabil. Det har mandag morgen endnu ikke været muligt at få nye oplysninger om cyklistens tilstand.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com