Kriminalmagasinet Politirapporten

Dårlige dæk endte i betinget frakendelse

ODENSE: En 42-årig lastbilchauffør fra Odense-området blev den 29. august 2022 idømt en bøde på 16.000 kr. og en betinget frakendelse af førerretten for den 2. juli 201 at have ført en lastbil i Grønnemose med meget dårlige dæk og overlæs.

Det var Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, der standsede lastbilen og under kontrollen blev det hurtigt konstateret, at dækkene så ud til at være i meget dårlig stand.

Derfor blev en bilinspektør tilkaldt og pågældende vurderede, at dækkene var farlige at køre med. Det endte med, at 8 af lastbilens dæk skulle skiftes, før lastbilen kunne køre videre.

I retten nåede dommeren frem til, at to af lastbilens ødelagte dæk udgjorde såkaldte alvorlige sikkerhedskritiske fejl, mens de 6 af dækkene var i en stand så de samlet set udgjorde en alvorlig sikkerhedskritisk fejl.

Chaufføren modtog dommen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.