Dansetrup indtager Søborg Slotsruin og Esrum Kloster

SØBORG: I weekenden 21. og 22. maj kan du opleve en unik og gratis oplevelse på Søborg Slotsruin og Esrum Kloster. Læs mere her.

Gruppen Land Dans inviterer til at opleve nogle af Danmarks smukke landskaber og historiske ruiner i selskab med musik og dans.

Land Dans er skabt på initiativ af den Dansk-Grønlandske koreograf Pipaluk som samler musikere og skuespillere for at optræde rundt om i og omkring danske kulturmonumenter.

Musik spilles live med Søren Hammerlund på gamle nordiske instrumenter og Andy Benz på cello og kontrabas. De skaber lydkulissen til kunstnernes arbejde med improvisation, og de udforsker hvordan vores menneskekroppe har forbindelse til naturens elementer, til fortidens historier, og måske fremtidens.

“Vi inviterer vores publikum til sammen med os at opdage nye perspektiver, i en refleksion over sammenhængen mellem vores indre natur og vores terræn”, forklarer gruppen i en udsendt pressemeddelelse.

Besøgende inviteres til at bevæge sig frit rundt i området, eller de kan vælge at sidde på græsset efter behag. Der er gratis adgang, og alle aldre er velkomne, varighed 30-40min.

“Vi opfordrer interesserede til at tage cyklen, eller vandreskoene, tag måske en madkurv med, og nyd eftermiddagen udendørs i den smukke natur og landskabernes historie”.

LAND DANS i Nordsjælland:

Søborg Slotsruin Lørdag d. 21. maj kl 16 og kl 17
Esrum Kloster  Søndag d. 22. maj kl 15 og kl 16

LAND DANS er på tur i Danmark i forår og sommer 2022, med tak til Statens Kunstfond.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?