Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Dansk Top, sild og opera gled fint ned i Gilleleje

GILLELEJE: Lørdag løb bla. Sildens Dag af stablen på Gilleleje Havn, og næsten 900 mennesker indløste billet og guffede sild i den gode sags tjeneste, udover sild i weekenden bød Gilleleje også på to omgange af musikalske oplevelser. 

Rotary samlede omkring 100.00 kroner ind på Sildens Dag, beløbet kom fra entre og sponsorer ved Sildens Dag. De indsamlede penge går til almene lokale formål i lokalområdet.

Efter gæsterne havde fået sunket sildene, bød lørdagen også på hele Danmarks pop-mama Birthe Kjær, hun spillede op til fest og farver på Kulturbroen for et stort begejstret publikum – der var ikke mange ståpladser ledige under hendes optræden som vakte jubel.

Som det kan ses i videoklippet øverst i artiklen, kom publikum pludselig med en rød gummibåd under ‘Knaldrøde Gummibåd’…..den fik skam lov til at danse.

Søndagen bød igen på Open Air Opera, og vejret var i den grad med arrangørerne, vejret var hverken for varmt, koldt eller vådt og det lokkede mindst 2.500 mennesker ned til stejlepladsen i Gilleleje Havn.

– Det er jo bare fantastisk at se så mange mennesker møde op, og jeg kan ikke få hænderne ned af bar glæde, sagde Henrik Magelund, formand for Gilleleje Handels- og Turistforening, mens sangerne fortsat stod på scenen og underholdt de mange fremmødte publikummer.

Seneste nyheder:

Tip os!