Annonce

DEBAT: Åbent brev til børneudvalget

DEBAT: Vi er forældre til børn i Børnehuset Bakketoppen i Vejby. Vi flyttede hertil sidste år og blev efter et godt forældremøde noget overraskede over at kunne læse i Lokalavisen at der var planer om at flytte Bakketoppen ned på skolen.

Charlotte ringede og talte med områdelederen, der forklarede at det var et modtræk til det faldende børnetal og at bestyrelsen i børnehaven frygtede at resultatet kunne blive en lukning af Bakketoppen og at de derfor havde udarbejdet forslag til at flytte børn og personale inkl. køkkendame ned på skolens matrikel, for at bevare en børneinstitution i Vejby.

Kunne det tænkes at vi kunne tænke ud af boksen og finde en løsning, hvor de 0-6- årig kunne få lov at blive i Bakketoppen?

Vi er meget glade for Bakketoppen i dens nuværende form. Det er et skønt nyere hus, ja vist nok den nyeste institution i kommunen. Huset ligger på en pragtfuld grund og har gode legefacilitet, ligesom der indendørs er blandt andet en klatreskov som børnene elsker. Desuden ligger huset lige over for Trongården og børnene skal kun krydse vejen for at opleve og blive en del af en helt anden verden.

Flytningen er så vidt vi kan forstå beregnet til at koste 4 millioner, dette tal kan naturligvis stige en del, da der ofte skal laves mange små/store ændringer, som f.eks. et køkken, når man ombygger gamle bygninger til ny brug og der kan opstå en del uforudsete udgifter i forbindelse med dette. Er det en fornuftig strategi set rent økonomisk?

Spørgsmålene trænger sig på!

Er det nødvendigt at lukke Bakketoppen for vores børn eller er der mulighed for at beholde Bakketoppen som den er i dag, hvilket vi er nogle der har et stort ønske om?

Kunne man lade Bakketoppen indgå i samarbejdet med fritidsordningen og skolen, hvor den er nu, den ligger trods alt som direkte nabo? Der kunne nemt laves en sikker vej imellem de to og Bakketoppens lokaler er så nye at det måske var FO’en der skulle komme til Bakketoppen og ikke omvendt?

Er klar over at der er masser af økonomiske overvejelser, vi ikke er inde i, men kunne det tænkes at det var det mest fornuftige at beholde Bakketoppen som daginstitution i sin nuværende form evt. med mulighed for at bruge den mere fleksibelt i fremtiden f.eks. som klub efter lukketid. Eller der kunne samarbejdes i åbningstiden med folk der mangler lokaler til yoga-hold etc. Ligeledes kunne Ældresagen og andre i denne sammenhæng bruge huset, hvis der blev åbnet op for den løsning.

Håber det er lykkedes at få vores store glæde for Bakketoppen, dens mennesker og beliggenhed til at skinne igennem.

Vi ønsker at Bakketoppen bliver på toppen af bakken.

Med venlig hilsen

Louise Voss, Jakob Eskildsen og Charlotte Eskildsen

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?