DEBAT: Det følgende var oprindeligt tænkt som et åbent brev til Ugeposten. Men bladets nye redaktør har valgt at boykotte mig og optager ikke længere mine indlæg. Mine indlæg forbliver ubesvaret. Det er synd, ikke for mig, men for den åbne debat, der bør være i et lokalsamfund som vores. Derfor min åbne brev i Gribskov Lokalavis.
At antaste en redaktørs ret til at redigere sin avis forekommer meningsløst. Så det afstår jeg fra. Derimod forekommer det meningsfyldt at antaste, når en uafhængig avis tydeligvis har en bias, hvilket synes at være tilfældet med Ugeposten efter du er tiltrådt som redaktør. Med retten til at redigere følger også et ansvar, man som redaktør skal vedkende sig. Dette ansvar vedrører i særlig grad at besinde sig på pressens rolle i samfundet. Ideelt set skal en uafhængig avis være farveblind og bidrage til oplysning og modvirke og afsløre magtmisbrug, fordi det er en vigtig funktion i et demokratisk pluralistisk samfund. Derfor skal magtens forvaltning uafladeligt gennemlyses. Uden det, kan befolkningen nemlig ikke træffe et oplyst valg.
Dette indebærer, at man bruger sine resurser rigtigt og afstår fra at stille sig til rådighed som kampagneorgan for en tilfældig og ganske ubetydelig sag, som det sket med de trykte byrådsdagsordener. Her havde Ugeposten fuldstændig mistet proportionssansen og fik det til at fremstå som om byrådet optrådte med en usaglig dobbeltstandard og lod hånt om CO2-regnskabet og al økonomisk anstændighed. Sagen var i sin banale substans, at NG gerne ville score et billigt point, og I lagde villigt spalter til. Ja, mere end det: I tilrettelagde den største kampagne jeg har set til dato. Det var bestemt ikke avisens ’finest moment’; det var flovt.
Hvorimod den omfattende og utrolige sag om Kulturhavnen ikke på mindste måde har bragt avisen i affekt, selvom den i vigtighed er langt, langt større. En privat virksomhed (Brugsen) skaffer sig en unik og centralt beliggende grund i Gilleleje til sølle 5 mio. kr., selvom det er mindst 50 mio. kr. værd, og får i tillæg en rabat på 2 mio. kr. Salget er uden nogen berettiget tvivl ulovlig efter Kommunalfuldmagten. Baggrunden for at Brugsen ønskede at erhverve arealet, var, at de ikke ønsker Dansk Supermarkeds (Føtex-Food) indtog.
De to tidligere borgmestre har begge udtalt deres stærke kritik af forløbet, uden at det dog har fået Ugeposten til at interessere sig for sagen. Selvom der her er tale om magtmisbrug og manipulation af værste skuffe. De krav som lokalplanen fastsætter, bliver på samlebånd dispenseret. Bl.a. en parkeringskælder, som var en helt afgørende forudsætning for en løsning af parkeringsforholdene i byen. Brugsens begrundelse for at søge dispensation var falsk, idet man begrundede det med tekniske årsager og byggekoten, hvilket er det rene nonsens rent byggeteknisk og i strid med ingeniørberegningen. Her fastslås det blot nøgtern hvad p-kælderen ville koste i anlæg. Og de 21 mio. kr. ville man naturligvis gerne spare. Derfor søgte man om at blive fritaget for kravet. En sådan dispensationsansøgning skulle efter lokalplanen udløse en helt ny lokalplan; med det blev klaret administrativt og helt uden byrådets involvering eller orientering.
Når derimod foreningen Pas På Gilleleje klager til Natur- og Miljøklagenævnet, som afviser at behandle klagen med henvisning til en juridisk spidsfindighed om tidsfrister, så får borgmesteren helt uantastet lov til at udsende en pressemeddelelse, hvori han skriver, at statens uvildige klagenævn nu har undersøgt kommunens sagsbehandling og fundet at alle regler er fulgt. Selvom der på side 1 i afgørelsen står, at klagen er afvist fordi den er kommet for sent og indeholder forhold, der vedrører byggelovgivningen. I pressemeddelelsens skriver borgmesteren tilmed, at han er glad for afgørelsen [SIC]. Det sker i en meddelelse til bl.a. pressen, dvs. jer, forsynet med kommunens segl og vandmærke og med direktionens velsignelse og mistrøstige accept.
Det efterlader offentligheden i den vildfarelse, at sagsbehandlingen nu er undersøgt, og at kommunen har fået medhold i, at den på alle måder har været korrekt. Hvorfor reagerede I ikke?
Er det ikke manipulation og magtmisbrug af værste skuffe? Har borgerne ikke krav på saglig og korrekt information? Er det ikke (også) pressens opgave at sikre dette, så det ikke overlades til en eller anden idiot fra Rågeleje at bringe forholdet frem? Tillad mig at spørge dig direkte: Var pressemeddelelsen retvisende og faktuel korrekt?
Hertil kommer, at den sent anmeldte klage udelukkende skyldes kommunens langsommelighed i behandlingen af vores begæring om aktindsigt. Den måtte vi have først, fordi byggetilladelsen ikke var offentliggjort. Og hvorfor undlod man at offentliggøre byggetilladelsen?
Jeg har spurgt kommunen om, hvad Kulturhavnen kommer til at koste kommunen og dermed borgerne. Det har man ikke villet svare på. Man har end ikke forsøgt sig med et estimat, hvilket ville være ret enkelt. Hvorfor mon? Kan det skyldes, at det er bedst at holde dette skjult? Men det kommer til at koste borgerne mellem 85-90 mio. kr. Det er ganske mange penge taget ud af kommunens ”rådighedsbeløb”. I runde tal er det, hvad man mangler for at kunne bygge en ny skole i Gilleleje.
Mit spørgsmål er ikke retorisk, men udtryk for at politik også handler om prioriteringer. På samme måde som når du falder over en smuk skjorte i et stormagasin. Det er et utroligt lækket forarbejdet klæde, som du gerne vil eje, indtil du ser prisen: Der står ”Giorgio Armani” og 7.300 kr. Det er alene prisen der får dig til at fravælge købet. Men sådan handler kommunen ikke. De træffer ofte beslutninger uden at kende prisen. Dermed svigter Økonomiudvalget sin lovfæstede rolle. Det er et generelt problem i offentlig økonomi, hvor man undertiden træffer to uafhængige beslutninger, som trækker i hver sin retning, men som hver for sig kan forekomme hensigtsmæssige.
Avisens debatsider er meget læste, men det er nu ikke meget reel debat, der kommer frem, fordi der alt for ofte ikke bliver svaret. En debat har vel til formål at få belyst et problem og afklaret et sagsforhold. Men det sker sjældent, og altid uden nogen form for dokumentation. Dermed kommer kritiske indlæg let til at fremstå som ”sure opstød”, og ikke et oprigtigt ønske om ordentlighed og ønske om forbedringer. Personligt er jeg fx ret ligeglad med folks meninger. Hvad John Åge i Nørre Bøvlinge måtte have af meninger er uinteressant, men det er hans argumenter derimod ikke. Det er dem, der kan give en mening substans og give anledning til meningsfuld debat.
I stedet for at bedrive kritisk journalistik, uddeler I glade buketter ud til søde mennesker, som er søde og hjælpsomme og uddeler champagne når en telemast rejses i Tisvilde. Jo, det er bestemt gemytligt og hjertevarmt, men det kan vel ikke stå alene?
Timm Nielsen
Soldalen 5, Rågeleje
3210 Vejby
—–
Redaktørens note:
Selv om ovenstående debatindlæg er rettet mod Ugepostens redaktionelle linje, vil vi her på Gribskov Lokalavis gerne understrege, at vi, ligesom Ugeposten og resten af avisbranchen, forbeholder os ret til at afvise at bringe debatindlæg, vi ikke finder egnede til offentliggørelse.
Vi forbeholder os blandt andet ret til at afvise debatindlæg, som vi vurderer ikke lægger op til en saglig debat. Det kan være politisk valgflæsk forklædt som debatindlæg, nabotvister eller angreb mod minoriteter, der ikke kan give gensvar. Med andre ord: Du har ikke krav på at få bragt dit debatindlæg.
Med disse rettigheder følger dog også et stort ansvar.
For selv om vi her på Gribskov Lokalavis anerkender mediernes ret til at afvise debatindlæg, så forstår vi, at hvert et afvist, oprigtigt skrevet debatindlæg blot er endnu en pind til et bål, som vokser for hver en click-bait overskrift der snyder læseren, for hver en annonce der bliver trykt som falsk artikel og for hver gang et lokalmedie vælger at ignorere en historie for at beskytte egne eller andres interesser – alt sammen pinde til et bål, der allerede er godt på vej til at kvæle de sidste smuler af lokalmediernes journalistiske integritet.
David Abildgaard
Redaktør, Gribskov Lokalavis
