Annonce

Debat: Forny det gamle rådhus i stedet for at bygge nyt

DEBATINDLÆG: I et forfærdeligt spareår fik partierne bag budgetforliget plads til at bekoste et nyt rådhus. Hvorfor istandsætter og forbedrer vi dog ikke vores gamle bygninger først?

Rådhuset i Helsinge er måske ikke kendt for at være en skøn perle. Men vi kender det. Det trænger til en kærlig hånd, så det kunne vi jo give det, når vi nu alligevel skal beslutte el-arbejder på rådhuset. Her vil SF Gribskov foreslå, at vi lige får lavet “langtids-scenariet”, så vi også får forbedret varmeforholdene. I denne sag foreslås det i øvrigt at genhuse personalet 8 til 10 uger i Tinghuset og nær biblioteket på Skolegade. Det er åbenbart muligt.

Det er meget oppe i tiden at tale om, hvor meget plads vi egentlig skal bruge. Har alle medarbejdere brug for deres eget skrivebord? Vi vil i hvert fald ikke bruge 345.000 kommunale skattekroner på at overvåge brugen af skriveborde elektronisk. Vi kunne jo spørge medarbejderne. Jeg ville personligt ikke være mit skrivebord foruden. Det er min base i en travl hverdag. Men hvis man alligevel kan skrue op og ned for størrelsen af et nyt rådhus, så behøvede man måske slet ikke noget nyt og større i første omgang.

Når man skal vurdere, om det overhovedet er rentabelt med sådan en ny bygning, regner man på, hvad det ville koste med et nyt rådhus og dets forventede omkostninger, også i serviceomkostninger, over for et scenarie, hvor man renoverer det gamle. Men i renovations-scenariet tager man for givet, at man skal udbygge det gamle rådhus.

Så er det klart at man i indstillingen kan sige, at det kan svare sig at bygge nyt.

Når vi i SFs budgetforslag “Ret op på skævhed…” har sat et beløb af til renovering af det gamle rådhus, så er det dels uden nyudbygning og dels underforstået, at vi udbedrer med el og varmearbejder, som anvist i dagsordenspunkt 226 fra økonomiudvalgsmødet mandag aften (Punktet blev udskudt). Hvis ikke vi skal bruge rådhuset, hvorfor så overhovedet bruge 8 mio. skattekroner nu inden lukketid?

Skulle vi få pladsproblemer, så ville det være første gang i kommunens historie. En væsentlig grund til noget af striden om skoler i budgettet er jo et par lige vel rummelige kommunale skolebygninger. Også disse kan jo tænkes ind i den store kabale om det, jeg tror, vi plejer at kalde kloge kvadratmeter.

Det er sund fornuft at vedligeholde og klimasikre gamle bygninger af hensyn til både arbejdsmiljø og det store klima. Men den største besparelse i CO2 er jo den udledning, man slet ikke laver. Derfor synes vi, at vi skal holde igen med nybyggeri.

Også af hensyn til æstetik og historie.

Hvis man antager at medarbejderne er så fleksible, at de ikke behøver et skrivebord, så kunne nogle grupper sikkert også finde sig tilrette i andre kommunale bygninger, som risikerer at stå tomme. Borgerne skal da kunne forvente at kommunen samtænker både eksisterende administrationsbygninger, sundhedshuse, børneinstitutioner og skoler, når der skal findes kvadratmeter. Om 5 til 6 år kunne det indbefatte Tingbakkeskolen, Vejbyafdelingen, Tinghuset eller skolegade i Helsinge m.m. Ellers ved den ene hånd da ikke, hvad den anden gør.

Og jeg har hørt en fugl pippe om, at nogle partier gerne vil tilbyde fremskudt borgerservice ude nær især ældre medborgere.

Forny det gamle.

Jens Rane Holck. Foto: Presse.

Dette debatindlæg er skrevet af:

 

Jens Rane Holck,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF Gribskov

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?