Debatindlæg

DEBAT: Gribskov viser vejen for mere økologi

Debatindlæg: I Socialdemokratiet i Gribskov er vi stolte af, at vores arbejde for mere økologi, natur og grøn omstilling nu viser konkrete resultater.

Som led i indsatsen har landmænd i Gribskov fået tilbud om et økologisk omlægningstjek. Det er et frivilligt tilbud, hvor den enkelte landmand kan få besøg og rådgivning om mulighederne for at omlægge hele eller dele af produktionen til økologi.

Responsen har været overvældende positiv. Ud af omkring 120 potentielle landmænd er der allerede booket eller gennemført 45 besøg – og der forventes yderligere 5-10 besøg. Det viser, at interessen er stor, og at mange landmænd gerne vil være med til at se på nye muligheder.

Det er forrygende godt nyt for Gribskov.

Den grønne trepart handler netop om, at vi skal finde løsninger i fællesskab: mere natur, bedre beskyttelse af vores grundvand og vandmiljø, mindre belastning af klimaet – og samtidig en ansvarlig udvikling for dansk landbrug.

For os handler grøn omstilling ikke om løftede pegefingre. Det handler om samarbejde, dialog og konkrete løsninger, der giver mening lokalt. Landbruget er en vigtig del af vores kommune, og derfor skal den grønne udvikling ske sammen med landmændene – ikke hen over hovedet på dem.

Gribskov er allerede langt fremme, når det gælder arbejdet med natur, grundvand, biodiversitet og økologi. Med omlægningstjekkene tager vi endnu et vigtigt skridt.

Når så mange landmænd tager positivt imod tilbuddet, viser det, at grøn omstilling kan lykkes, når den bygger på tillid, faglighed og fælles ansvar.

Det er sådan, vi gerne vil arbejde i Gribskov.

Morten Dahlberg 
Gruppeformand Socialdemokratiet i Gribskov 

Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Netavisen.nu – Din digitale lokalavis for alle kommuner langs Nordkysten.

Velkommen til NETAVISEN  – den førende digitale lokalavis, der dækker Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune. Vores mission er at bringe nyhederne tættere på dig. Vi leverer dagligt nyheder om alt fra lokale begivenheder, politik og kultur til sport og erhvervsliv – alt sammen skræddersyet til indbyggerne langs Nordkysten.

Hos NETAVISEN er vi engageret i at skabe værdi for vores læsere og give dig en platform, hvor du altid kan holde dig informeret om, hvad der sker i dit nærområde. Vi tilbyder dybdegående artikler, interviews og reportager, der dykker ned i de emner, der betyder noget for dig og dine medborgere. Vores artikler og nyheder spænder bredt og dækker både de store og små historier, så du aldrig går glip af spændende begivenheder i området.

Med NETAVISEN har du altid adgang til nyheder og aktuelle begivenheder, uanset hvor du er. Vi er en moderne nyhedskilde, der følger med udviklingen og giver dig den mest relevante og opdaterede information fra alle hjørner af Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune.

Besøg os dagligt, og følg os på de sociale medier for at få de nyeste artikler og opdateringer om begivenheder direkte i din nyhedsstrøm. Bliv en del af fællesskabet og hold dig ajour med dit lokalområde – NETAVISEN er din pålidelige kilde til alt, hvad der sker langs Nordkysten.

Sponsorerede artikler