DEBAT: I Gribskov spilder man ikke tiden på mennesker…

DEBATINDLÆG: Nybagte forældre med udfordringer tvinges af ansatte til at overlevere deres ufødte børn til plejefamilier… ofte blot med et mundtligt samtykke over telefonen eller, som jeg oplever i en verserende sag, kun ganske få timer efter fødslen er overstået.

Som partsrepræsentant i en verserende sag om anbringelse af et nyfødt spædbarn udenfor hjemmet, må jeg konstatere at der sker kassetænkning i voldsom grad. Gribskov kommune hjælper ikke familien i eget hjem, men sender ‘regningen’ videre ved at anbringe barnet i plejefamilie i stedet for.

På den “snedige måde” slipper Gribskov kommune for de udgifter der er forbundet, samtidig med at man som anbringelse kommune vil modtage refusion fra region hovedstaden.

Det er voldsomt grænseoverskridende at være vidne til, skal jeg hilse og sige. At se ansatte rive forældre midt over, både før, under og efter fødslen, blandt andet via utallige seancer i Familiehuset og senere i børnefaglig og forældrekompetence-undersøgelser, hvorefter sagsbehandler vælger at troppe op på fødegangen fire timer efter en 80 timer lang, ekstrem hård fødsel i håb om at hente mundtligt samtykke om at anbringe barnet udenfor hjemmet!

Det kan ikke blive mere grotesk…eller kan det?

Jeg appellerer her direkte om hjælp til den lille familie, som tilintetgøres med påstande fra ansatte, som udøver decideret overgreb imod dem alle tre.

Til Bent Hansen, borgmester: Hvem har det overordnet ansvar i ovenstående spørgsmål.?

Til Trine Egtved, viceborgmester: Hvorfor er du ikke fremme i skoene, som du plejer at være på dette område?

Til Jens Rane Holck, udvalgsformand for skole/familie/hjem: Hvorfor hører vi ikke mere fra dig efter vores fremlæggelse i udvalget 01. februar i år?

Borgerrådgiver Thomas Green Andersen følger denne sag tæt, og det er Social Netværk – Gribskovs håb, at sagens voldsomme karakter giver mulighed for at rejse et tilsyn, så forvaltningen kommer under lup og de ansatte ses efter i sømmene for de alvorlige fejl og mangler som præger disse sagstyper.

Forvaltningerne har nemlig deres helt egen ‘unikke kultur’, som borgerene udfordres med. De mange grove og skadelige ‘oplevelser’ som borgere refererer tilbage til os, om uvederhæftig sagsbehandling, ulovlige afgørelser, ulovlige sanktioneringer, tilbageholdt aktindsigt og voldsom magtfuldkommenhed, vidner om hvor barskt det til tider kan være, når man er ‘kunde i butikken’.

På trods af fremlæggelse af flere kataloger i diverse politiske udvalg først på året, og både hos vores borgmester og kommunaldirektør – så handles der ikke efterfølgende, når vi fremlægger klokkeklar dokumentation på et eller flere ulovlige forhold. Vores folkevalgte vælger at lukke øjnene og vender den anden kind til.

RELATERET LÆSNING:

TV-INDSLAG: Borgere i konfrontation med lokale politikere: “Vi bliver ikke behandlet værdigt”

Den politiske ’tillidserklæring’ til administrationen er samfundsskadeligt på den måde, at vores politikere ikke evner at gå de ansattes arbejde efter i sømmene, og derfor kan de meget ‘uheldige kulturer’ fortsætte ufortrødent videre som om intet er hændt.

Socialt Netværk – Gribskov fremlagde den 31.01.2023 den ovenover beskrevne sag for beskæftigelsesudvalget, men der handels som sagt fortsat ikke.

I Gribskov spilder man ikke tid på mennesker.

Dette debatindlæg er skrevet af:

Peter Otzen
Socialt Netværk – Gribskov


Redaktionel note: Netavisen Gribskov har kontakt til den omtalte familie og ser nærmere på anbringelsessagen og kommunens ageren. Læs mere på et senere tidspunkt her i avisen.

FIK DU LÆST:

FANGET PÅ KAMERA: Kommune tvang mor til møde på rådhuset så hendes børn var alene hjemme

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?