Annonce

DEBAT: Kommunal digitalisering eller en fjer der blev til fem høns

DEBAT: Det er lykkedes Anders Gerner Frost (NytGribskov), at få skabt en stemning omkring Byrøddernes modtagelse af dagsordener, som er helt ude af proportion med virkeligheden. Det drejer sig ikke om E-boks, som for øvrigt er en folketingsbeslutning og som alle byrådsmedlemmer er tilsluttet, men en frivillig ordning som også er gældende omkring E-boks.

Med støtte fra pressen, især Ugeposten, hvor Anders Gerner Frosts søster for øvrigt er journalist, er debatten kørt helt af sporet.

Et flertal ønskede af forsætte den frivillighed, der var gældende omkring modtagelse af dagsordener. Bilag og andet materiale skulle fortsat være tilgængelig digitalt. Ved at sende dagsordenen med Post Danmark sikres samtidig, at alle får den samme dagsorden og ændringer/rettelser kan ikke tilføjes, uden det opdages.

Gribskov kommunes IT er ikke driftssikker. Ofte bliver man smidt af nettet og skal begynde forfra med indlæsning, hvilket er tidskrævende og irriterende. Desuden er alle bilag i udvalgene ikke tilgængelige for det enkelte Byrådsmedlem. Måske var det en ide, at borgmesteren får de problemer løst, før han tordner frem med afskaffelse af valgfriheden.

Tilhørere ved Byrådsmøderne har adgang til en trykt dagsorden. Skal denne praksis også ændres? Skal tilhørerne selv tage elektronik med eller bliver dette stillet til rådighed af kommunen under mødet?

Utroligt at frivillighed kan medføre denne landsdækkende interesse og give listen NytGribskov opmærksomhed.

Havde det bare været listens politiske program, der var det centrale og ikke nedgørelse af Byrådskolleger, der var formålet med kampagnen, så kunne interessen forstås. Men kommunevalget nærmer sig, og al reklame er god reklame, siges der.

Jonna Præst
Byrådsmedlem DF

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?