Annonce

Debat: Kulturhavnen i Gilleleje

Gribskov har fået en kulturhavn eller nærmere et kulturhus. Huset er bygget midt i Gilleleje og har skabt megen debat, som sådan noget stort byggeri jo altid gør.

Jeg har bestemt ikke noget imod ideen om et kulturhus (nævnes etape 2), hvor byens borgere kan mødes og, hvor man kan afholde forskellige arrangementer. Huset er, efter min mening, ganske pænt og falder ind omkring Søborg kanal. Jeg har, sådan set, heller ikke de store problemer med etape 1, der ligger ude ved hovedvejen og stationen i udkanten af centrum, og derfor lidt ad vejen.

Men jeg har noget imod etape 3, som det blev præsenteret forleden dag til informationsmødet med bygherre og kommune. Arkitekten mente, at huset ville blive meget flottere, hvis taget fik en højere rejsning. En rejsning, der øger byggehøjden med 2,5 meter over det tilladte. Derfor har arkitekt og bygherre søgt om dispensation for byggeriets højde.

Denne nye, skal vi kalde det skyline, vil skyde et par meter op foran mariehjemmet (som er på to etager). Udover at dominerer luftrum og Gilleleje centrum vil byggeriet tage sol og lys fra selvsamme plejehjem og torvet nedenfor.

Jeg ser ingen grund til, at kommunen skal give arkitekten og bygherre nogen dispensation for etape 3’s byggehøjde overhoved! Uanset om det er fordi arkitekten synes, at det er pænt. Eller om bygherren har planer om ændringer i fremtiden (kan måske søge om dispensation om udvidelse af boligområde senere).

Byggeriet skal følge højden på Mariehjemmet og på den måde falde ind i det eksisterende byggeri. Jeg vil derfor anbefale alle borgere i Gilleleje, ja i hele Gribskov, at gøre indsigelse mod en dispensation af byggehøjden i etape 3.

Gør din indflydelse gældende og gør som borgermesteren anbefalede. Send en e-mail til kommunen med din indsigelse inden den 20. juli.

Jens Pedersen
3250 Gilleleje
Mdl. af Liberal Alliance Gribskov

13568938_1230664986977723_8983910120401979854_o

Grafik: Skovhus Arkitekter
Grafik: Skovhus Arkitekter

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?