DEBAT: Lad os skabe den bedste ældrepleje

DEBATINDLÆG: Igen og igen hører vi politikerne tale om, at ældreplejen skal være endnu bedre. Det hele lyder godt, nærmest som sød musik, men der sker bare ikke noget som helst. Jeg ved det fordi, jeg selv er social og sundhedshjælper. Rigtig ofte, så svigtes de ældre af politikerne og personalet må løbe endnu stærkere. 

 

For mig er omsorg og tid ikke noget man går på kompromis med, det skal der bare være nok af! Derfor står det også lige så klart som nypudsede vinduer, at vi skal nytænke hele strukturen i vores ældrepleje.

Først og fremmest, så skal vi løse udfordringerne med personalemangel. Social- og sundhedsfaget skal tales op og ældreplejen skal være et attraktivt sted at arbejde. Vi skal sikre den rette kompetenceudvikling til personalet samt tid til sparring og supervision, så alle føler sig rustet til opgaverne. Både de lette, men i særdeleshed også de svære opgaver.

Ydermere, så skal vi sikre en mere synlig ledelse, der i højere grad end i dag, bidrager til at løse dagligdagens udfordringer. Det kunne bl.a. være ved at hjælpe til i plejen og i de spidsbelastede tidsrum. Dette ville også være det første skridt på vej mod minimumsnormeringer.

Sidst men ikke mindst, nok nærmere vigtigst, så skal vi selvfølgelig styrke den borgernære kontakt. Der skal være mere tid til menneskelig omsorg, for ikke to mennesker er ens. Og så skal vi holde fast i de ældres ret til selv at bestemme over deres liv. Frihed er nemlig et fundament for, at vi kan være trygge og føle os tilpas. Sådan er det for alle mennesker, unge som ældre.

Jeg ikke blot tror på, men ved, at vi kan skabe den bedste ældrepleje, det kræver blot, at vi ønsker det, og det gør jeg, hver eneste dag, mere end noget andet.

Rune Oliver Christensen,
Folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds for Dansk Folkeparti.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?