DEBATINDLÆG: Mens den danske natur og vores fjorde kvæles i gylle, nitrat og sprøjtegifte fra et industrielt landbrug, der optager over 60 procent af Danmarks areal, har politikerne og rewilding-bevægelsen fundet en absurd syndebuk: Vores historiske, tætte skove.
I Gribskov rulles der i disse år kilometervise af hegn ud, og store, sunde træer skamfældes med motorsave. Alt sammen sker under dække af at genoprette en såkaldt “oprindelig vild natur”. Men sandheden er, at rewilding-folket handler i blinde.
Solide videnskabelige pollenanalyser af den danske jordbund viser sort på hvidt, at Danmark før landbruget var dækket af tæt, ubrudt skov – præcis som de naturlige urskove, vi ser på Balkan i dag. De åbne stepper med store bisonflokke hører til på tundraen i nord og sletterne i øst, ikke på vores breddegrader.
Det er et skandaløst skrivebordseksperiment og et kæmpe spild af skattebetalte millioner at tvinge et åbent slettelandskab ned over Gribskov ved hjælp af kunstigt høje dyretætheder bag hegn. “Vild natur” kan ikke indhegnes.
Det mest absurde er dog det politiske hykleri. Mens man med vold og magt vil ændre skovens natur internt, lader man det intensive gylle- og gift-landbrug fortsætte uforstyrret lige uden for hegnet. Landbrugets ammoniakdampe og kemikalier stopper ikke ved et rewilding-hegn; det blæser direkte ind over trækronerne og udgør den absolut største trussel mod skovens biodiversitet.
Vi skal ikke bruge millioner på at smadre Gribskov med hegn og motorsave. Vi skal stoppe forureningen ved kilden ved at afvikle de industrielle gyllestalde og omlægge landbruget til et naturbaseret, ekstensivt frilandsbrug på det åbne land med maksimalt én storkreatur pr. hektar. Lad skovene være i fred som de tætte, biologisk rige skove, de naturligt er skabt til at være.
Med venlig hilsen
Helle Schultz
Esrum (Adressen er redaktionen bekendt)
