DEBATINDLÆG: At stemme nej til at afskaffe forbeholdet betyder ikke, at du gambler med Danmarks sikkerhed, det betyder tværtimod, at du tager ansvar. Vi kan ikke fastholde velfærden, hvis penge i stedet skal bruges til krudt og kugler.
Krig koster penge, vores hospitaler mangler senge. EU stræber efter at blive en geopolitisk supermagt, og har siden 2004 har brugt milliarder på at oprette, udruste og træne militære EU militære kampgrupper. De skal fx kunne sendes til Afrika, Mellemøsten og andre steder på kloden, hvor EU gerne vil være militært til stede, beskytte leveringer af råstoffer og energi eller forhindre flygtninge i at nå Unionens grænser.
Øget militarisering af EU bidrager til øgede spændinger fordi militær håndhævelse af EU’s økonomiske interesser, hvor klimakrise, pandemier og flygtninge – bliver gjort til sikkerhedsproblemer, der bliver mødt med militære midler.
Med et JA bliver Danmark forpligtet til at opruste og stille soldater til rådighed for EU’s militære kampgrupper. At bruge penge til våben, vi ikke har – skal det nu være smart? Behandle andre som du ønsker De behandler dig – stem nej.
Jørgen Flyr
Krebs-kjæret 4, Græsted