Debatindlæg

DEBAT: Opråb til borgmesteren i Gribskov

DEBATINDLÆG: Vejby Camping: Hvad er det egentlig, kommunen beder borgerne forholde sig til?

Kære borgmester.

Den 19. august inviterer Gribskov Kommune til dialogmøde om den planlægning, der overvejes for Vejby Camping.

Der er nu kort tid til mødet. Alligevel står et helt grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvad er det konkret, kommunen beder borgerne forholde sig til?

I den invitation, jeg modtog i e-Boks den 5. august, beskriver kommunen ønsket således: “Ejerne ønsker et plangrundlag, der fortsat muliggør campingplads, men som samtidig giver mulighed for kultur-, fritids- og publikumsrettede aktiviteter, herunder Musik i Lejet.”

Det er en meget overordnet beskrivelse.

I bygherrens projektbeskrivelse er ønskerne til områdets anvendelse langt mere konkrete. Her beskrives blandt andet mulighed for:

• Musik i Lejet – 3 dage med under 20.000 gæster
• Børnekoncerter/festival – 3 dage med under 3.000 gæster
• Firmafester og koncerter – 3 dage med under 12.500 gæster
• Sommerkoncerter – 10 dage med under 750 gæster
• Andre arrangementer – uden begrænsning i antal dage og med under 1.500 gæster

Det er en væsentlig forskel.

Kommunen skriver samtidig i invitationen, at formålet med dialogmødet er at indsamle så mange synspunkter og holdninger som muligt, inden der træffes politisk beslutning om, hvorvidt arbejdet med en ny lokalplan og et kommuneplantillæg skal sættes i gang.

Men hvordan skal borgerne kunne komme med kvalificerede synspunkter og holdninger, hvis vi ikke på forhånd får klar besked om, hvad det konkret er, vi skal forholde os til?

Det kan ikke være borgernes opgave selv at opspore, sammenholde og fortolke forskellige dokumenter for at finde ud af, hvad den planlægning, vi inviteres til dialog om, reelt kan komme til at omfatte.

Det bør heller ikke være på selve dialogmødet, at borgerne første gang får det fulde billede. Hvis dialogen skal være reel, skal borgerne have mulighed for at orientere sig, læse materialet og forberede spørgsmål og synspunkter i god tid inden mødet.

Derfor beder jeg dig som borgmester om et klart svar:

Hvad er det konkret, Gribskov Kommune ønsker, at borgerne skal forholde sig til den 19. august?

Er bygherrens projektbeskrivelse med de konkrete arrangementstyper, publikumstal og antal arrangementsdage det projektgrundlag, kommunen beder borgerne forholde sig til forud for beslutningen om eventuel igangsættelse af planarbejdet?

Hvis ikke – hvad er så det konkrete grundlag?

Og hvilket materiale mener kommunen, at borgerne skal have adgang til for at kunne forberede sig og deltage kvalificeret i dialogen?

Jeg henvender mig ikke til projektmagerne for at få dette afklaret. Jeg henvender mig til min kommune.

Det er Gribskov Kommune, der inviterer borgerne til dialog om den planlægning, der overvejes for Vejby Camping. Derfor må det også være kommunen, der klart, faktuelt og utvetydigt oplyser borgerne om, hvad dialogen handler om.

Det gælder ikke kun de borgere, som kommunen har valgt at sende invitationen direkte til. Den planlægning, der overvejes for Vejby Camping, kan have betydning for borgere langt bredere – blandt andet i forhold til støj, trafik, natur og områdets anvendelse.

Alle interesserede borgere bør derfor have adgang til det samme faktuelle grundlag.

Jeg beder ikke kommunen om på forhånd at tage stilling for eller imod projektet.

Jeg beder om noget langt mere grundlæggende:

Fortæl borgerne klart og konkret, hvad det er, I inviterer os til dialog om.

Og gør kommunens konkrete orientering og det relevante materiale offentligt tilgængeligt i så god tid inden den 19. august, at borgerne reelt har mulighed for at sætte sig ind i det og forberede sig.

Ellers risikerer vi et dialogmøde, hvor borgerne først skal forstå præmisserne, samtidig med at de forventes at forholde sig til dem.

Det er ikke et rimeligt grundlag for en kvalificeret borgerdialog.

Anette Sondrup
Vejby (Adressen er redaktionen bekendt, red.)

Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Netavisen.nu – Din digitale lokalavis for alle kommuner langs Nordkysten.

Velkommen til NETAVISEN  – den førende digitale lokalavis, der dækker Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune. Vores mission er at bringe nyhederne tættere på dig. Vi leverer dagligt nyheder om alt fra lokale begivenheder, politik og kultur til sport og erhvervsliv – alt sammen skræddersyet til indbyggerne langs Nordkysten.

Hos NETAVISEN er vi engageret i at skabe værdi for vores læsere og give dig en platform, hvor du altid kan holde dig informeret om, hvad der sker i dit nærområde. Vi tilbyder dybdegående artikler, interviews og reportager, der dykker ned i de emner, der betyder noget for dig og dine medborgere. Vores artikler og nyheder spænder bredt og dækker både de store og små historier, så du aldrig går glip af spændende begivenheder i området.

Med NETAVISEN har du altid adgang til nyheder og aktuelle begivenheder, uanset hvor du er. Vi er en moderne nyhedskilde, der følger med udviklingen og giver dig den mest relevante og opdaterede information fra alle hjørner af Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune.

Besøg os dagligt, og følg os på de sociale medier for at få de nyeste artikler og opdateringer om begivenheder direkte i din nyhedsstrøm. Bliv en del af fællesskabet og hold dig ajour med dit lokalområde – NETAVISEN er din pålidelige kilde til alt, hvad der sker langs Nordkysten.

Sponsorerede artikler