Debatindlæg

Debat: Over 1000 tilmeldte til borgermøde om Vejbys fremtid

Jeg forstår godt, at det, borgerne efterspørger, er politikere, der møder op og svarer direkte på jeres spørgsmål.

Men jeg synes også, det er vigtigt at holde fast i, hvor vi er i processen.

Den politiske drøftelse af, om der overhovedet skal sættes gang i arbejdet med en ny lokalplan og et kommuneplantillæg for Vejby er endnu ikke begyndt. Det er ikke tilfældigt.

Planudvalget har netop ønsket, at borgerne i Vejby bliver hørt, inden politikerne tager den egentlige drøftelse.

Derfor er jeres stemmer vigtige nu.

Jeg er samtidig ret sikker på, at alle os i byrådet følger med i debatten i de lokale medier, på sociale medier og i de henvendelser, der bliver sendt direkte til os. I skal derfor ikke være bekymrede for, om jeres synspunkter når frem. Det gør de.

Jeg er desværre selv forhindret i at deltage i mødet, men Bruno Bomholdt deltager som repræsentant for Danmarksdemokraterne.

For mit eget vedkommende har jeg heller ikke ventet på et borgermøde for at høre, hvad Vejby mener og det ved jeg også gælder for flere af de andre partiers byrådsmedlemmer.

Jeg har været rundt i området både før, under og efter Musik i Lejet og talt med fastboende og sommerhusejere. Jeg har set forholdene med egne øjne og lyttet til argumenterne både for og imod en ændring af de nuværende planer.

Det mener jeg faktisk er en vigtig del af vores arbejde som politikere.

Vi skal ikke kun danne os en mening ud fra papirerne på rådhuset. Vi skal ud og tale med de mennesker, som vores beslutninger får betydning for.

Danmarksdemokraterne har også været åbne om vores udgangspunkt:

Vi kan ikke se behovet for at ændre lokalplanen eller lave et kommuneplantillæg for Vejby.

Der findes allerede en lokalplan og en kommuneplan, der giver mulighed for campingpladsen og efter vores opfattelse også kan rumme mange af de mindre arrangementer, som Vejby Camping ønsker mulighed for at afholde.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvilke aktiviteter man gerne vil have på campingpladsen. Det væsentlige spørgsmål er, om der er grund til at ændre de planmæssige rammer og dermed åbne for en anden og mere omfattende anvendelse af området fremover.

Det er en langt større og mere principiel beslutning, fordi en lokalplan ikke kun handler om næste sommer eller det næste arrangement. Den fastlægger rammerne for områdets fremtid.

Derfor synes jeg også, rækkefølgen er rigtig:

Først skal Vejby høres. Så skal vi politikere drøfte, om der overhovedet er behov for at ændre noget. Og først derefter skal der træffes en beslutning.

Så bliv endelig ved med at stille spørgsmål, skrive til os og fortælle, hvad I mener.

Det er ikke bare støj i debatten.

Det er en vigtig del af det grundlag, vi politikere skal træffe vores beslutning på.

Jeg tror faktisk ( uden at vide det) at mange af politikerne i byrådet ikke vil kunne give jer svar, da de drøftelser der skal til for at kunne dette, jo slet ikke har fundet sted endnu.


Med venlig hilsen
Lars Bregnbak
Danmarksdemokraterne Gribskov
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Netavisen.nu – Din digitale lokalavis for alle kommuner langs Nordkysten.

Velkommen til NETAVISEN  – den førende digitale lokalavis, der dækker Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune. Vores mission er at bringe nyhederne tættere på dig. Vi leverer dagligt nyheder om alt fra lokale begivenheder, politik og kultur til sport og erhvervsliv – alt sammen skræddersyet til indbyggerne langs Nordkysten.

Hos NETAVISEN er vi engageret i at skabe værdi for vores læsere og give dig en platform, hvor du altid kan holde dig informeret om, hvad der sker i dit nærområde. Vi tilbyder dybdegående artikler, interviews og reportager, der dykker ned i de emner, der betyder noget for dig og dine medborgere. Vores artikler og nyheder spænder bredt og dækker både de store og små historier, så du aldrig går glip af spændende begivenheder i området.

Med NETAVISEN har du altid adgang til nyheder og aktuelle begivenheder, uanset hvor du er. Vi er en moderne nyhedskilde, der følger med udviklingen og giver dig den mest relevante og opdaterede information fra alle hjørner af Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune.

Besøg os dagligt, og følg os på de sociale medier for at få de nyeste artikler og opdateringer om begivenheder direkte i din nyhedsstrøm. Bliv en del af fællesskabet og hold dig ajour med dit lokalområde – NETAVISEN er din pålidelige kilde til alt, hvad der sker langs Nordkysten.

Sponsorerede artikler