DEBAT: Separatkloakering i Ramløse – gør kommune og forsyning regning uden vært?

DEBATINDLÆG: Grundejerforeningerne i Ramløse ved Arresø er efter offentliggørelsen af Gribskov Kommune og Gribskov Forsynings plan om at separatkloakere Ramløse stadig rystede over en proces, som det efterfølgende viser sig er foregået på et lidet oplyst grundlag – og som vil påføre både grundejerne og forsyningen endog meget store omkostninger.


Forsyningen påregner således, at den således planlagte separatkloakering af Ramløse vil indebære omkostninger for forsyningen i omegnen af 100 mio. kr. Hertil kommer, at hver enkelt borger også skal bruge mange tusinde kr. på den ændrede kloakering.

Omkostninger der ifølge grundejerforeningerne for en meget stor del kunne være undgået, hvis kommunen og forsyningen havde tænkt sig bedre om.

RELATERET LÆSNING

Husejere står til kæmperegning: Nye kloaker skal hjælpe mod regnskyl

Derfor har grundejerforeningerne ved brev rettet en appel til Gribskov Kommune og Gribskov Forsyning om at få styr på en række fejl og uoplyste aspekter i de planmæssige forudsætninger for spildevandstillægget.

Men det forekommer, at kommunen og forsyningen har umådeligt travlt – og ikke har haft tid til en dialog om den fremtidige spildevandshåndtering i Ramløse.

Grundejerforeningerne mistænker, at baggrunden for kommunens travlhed primært skyldes, at kommunen har solgt jordarealer byggemodninger af ca. 200 en-families boliger i Ramløse Øst. Inden for en meget kort tidshorisont skal spildevandet herfra tilledes til Helsinge Renseanlæg, der i forvejen renser spildevandet fra borgerne i Ramløse.

Det er trist, at Gribskov Kommune løber så meget efter nye skatteindtægter og nye skatteborgere, at man i forløbet helt tilsidesætter hensynet til de eksisterende skatteborgere i kommunen og kunder i forsyningen.

I 2015 udarbejdede Annisse Lokalråd i samarbejde med Gribskov Spildevand A/S en vejledning til frivillig frakobling af regnvand. Initiativet blev taget af grundejerforeninger og lokalråd i Arresø-oplandene med det formål at få et bedre og renere miljø i Arresø.

I Annisse, Bakkelandet og Ramløse blev der i alt frakoblet regnvand fra ca. 200 ejendomme – mod at forsyningen i henhold til betalingsreglerne for spildevandsanlæg tilbagebetalte en del af indskuddet man betaler, når man bliver kloakeret. Dette både til gavn for miljøet, borgernes og forsyningens økonomi.

Det er derfor uforståeligt, at kommunen ikke forud for udarbejdelsen af spildevandstillægget, der pålægger forsyningen og borgerne meget, har prioriteret en seriøs og grundig borgerinddragelse.

Ramløse burde være en showcase for, hvordan man fremtidigt vil løse problemerne med de fælleskloakerede områder også andre steder i Gribskov Kommune. Man er nødt til at udvikle en teknisk og økonomisk optimal fremgangsmåde som efterfølgende kan anvendes i f.eks. Annisse, Bækkegården, Esrum, Esbønderup, Græsted mv.

Gribskov Forsynings gældsbyrde er allerede mindst 1/4 mia. kr., så hvis Ramløse alene lægger beslag på  mere end 100 mio. kr., hvordan vil selskabets langsigtede økonomi så ikke komme til at se ud, når  tilsvarende problemer snart skal løses i de øvrige bysamfund?

RELATERET LÆSNING

Høringsfrist om kloakering forlænges til udgangen af februar 2023

Vi vil gerne medvirke til at fjerne regnvandet fra kloakken – men vi finder det helt hovedløst, at vi både selv skal betale for omlægning af vores private spildevandsledninger og finansiere forsyningens omlægning af ledninger via vandafledningsbidrag, som formodentligt må antages at stige i de kommende år for alle kunder i Gribskov Forsyning – når en løsning kunne være, at grundejerne afkoblede regnvandet, således at det slet ikke i fremtiden var en arbejdsopgave for forsyningen.

Vi finder det også ærgerligt, at kommunen og forsyningen ikke rettidigt har ønsket at gå i dialog med os. Vi har ikke set anden udvej end at gå i medierne med håb om, at dette kan få politikerne til at gentænke deres beslutning og kræve, at spildevandsplanlægningen gentænkes i dialog med de berørte parter.

Skrevet af:

Steffen Ditlevsen,
Formand for Grf. Arresøgård

På vegne af:

Grundejerforeningerne Møllehøj, Jernbæk, Eghøj/Møllehavegård, Kjellergården og Arresøgård.

Redaktionel note: Vi har givet kommunen mulighed for at svare på indlægget og bringer en opdatering, såfremt vi modtager et svar.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?