Kim Valentin (V) borgmester. pressefoto

Debatindlæg

DEBAT: Sundhed er en kommunal opgave vi skal tage ansvar for

VALGDEBAT: Du skal kunne stole på, at du får en ordentlig og kompetent behandling, når du bliver syg. Alt for mange historier omkring ringe service, syge borgere som ikke får hjælp, ældre som for mindre hjælp, end de har ret til, og værst efter min mening terminalsyge, som venter på hjælp alt for længe i den sidste tid af deres liv er kommet frem i løbet af de seneste år.

Gribskovs track-record er mildt sagt ikke god for tilliden mellem borgere, administration og politikere. Vi skal tage ansvaret for at få ryddet op i dette med det samme.

 

Ja det vil koste lokale kroner at rydde op og få sat skik og retning igen, men det handler også om ansvar, indlevelse og ledelse. Vi skal have løst de udfordringer, og det handler ikke om fyringer eller millioner mere fra nu af og for evigt. Vi har både kompetente fagpersoner i administrationen, og der er også penge afsat i budgettet. Det kræver handling – handling nu!

Der kommer formentlig en national sundhedsreform om lidt, der vender op og ned på sundhed i kommunerne. Står det til Venstre betyder denne reform mange lokale sundhedshuse og flere ambulancer – med flere læger og en omlægning af arbejdsopgaver mellem faggrupperne. Vi skal have et sundhedsvæsen i topklasse, når vi ved at vi allerede har brugt pengene på det – vi er blandt de lande i verden, der bruger flest penge på sundhedsvæsenet, så derfor skal vi både lokalt og nationalt kræve mere, end vi pt. får.

Gribskov er desværre ikke i top med sundhed – men det skal være vores ambition. Vi skal som byråd tage ansvar for at denne udvikling. Vi skal vise vejen hurtigt for denne ændring – det ansvar vil Venstre gerne tage på os. Vi vil have et Gribskov for borgerne.

Kim Valentin
2. viceborgmester, Venstre
Medlem af folketinget

Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Netavisen.nu – Din digitale lokalavis for alle kommuner langs Nordkysten.

Velkommen til NETAVISEN  – den førende digitale lokalavis, der dækker Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune. Vores mission er at bringe nyhederne tættere på dig. Vi leverer dagligt nyheder om alt fra lokale begivenheder, politik og kultur til sport og erhvervsliv – alt sammen skræddersyet til indbyggerne langs Nordkysten.

Hos NETAVISEN er vi engageret i at skabe værdi for vores læsere og give dig en platform, hvor du altid kan holde dig informeret om, hvad der sker i dit nærområde. Vi tilbyder dybdegående artikler, interviews og reportager, der dykker ned i de emner, der betyder noget for dig og dine medborgere. Vores artikler og nyheder spænder bredt og dækker både de store og små historier, så du aldrig går glip af spændende begivenheder i området.

Med NETAVISEN har du altid adgang til nyheder og aktuelle begivenheder, uanset hvor du er. Vi er en moderne nyhedskilde, der følger med udviklingen og giver dig den mest relevante og opdaterede information fra alle hjørner af Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune.

Besøg os dagligt, og følg os på de sociale medier for at få de nyeste artikler og opdateringer om begivenheder direkte i din nyhedsstrøm. Bliv en del af fællesskabet og hold dig ajour med dit lokalområde – NETAVISEN er din pålidelige kilde til alt, hvad der sker langs Nordkysten.

Sponsorerede artikler