VALGDEBAT: Jeg deltog i panelet af politikere som var inviteret til at tale ved DUBS (dialogforeningen for Unge og Børn med Særlige behov) vælgermøde søndag. Jeg glæder mig over en meget ærlig debat fra de fremmødte forælder – tak for det.
Det gør mig rigtigt ondt, at vi endnu ikke er nået længere med at tage hånd om de udfordringer som vi står med på dette området.
Selvom en enkel tidligere udvalgsformand, Trine Egtved fra det Konservative folkeparti, forsøgte at skylde hele skylden på den nuværende kommunale ledelse – må jeg blot tilslutte mig Birgit Roswalls ord om, at vi endnu engang ikke er lykkes med den udfordring dette område er.
Personligt mener jeg:
– at området er meget kompleks og at vi på nogle områder må kigge på et tværkommunalt samarbejde for at tiltrække den nødvendige ekspertise.
– at vi skal sætte ind med en afbureaukratisering af området.
– at vi skal møde familierne med respekt og åbenhed, for gennem dialog, at finde den bedste plan for den enkelte familie.
Vi skal finde løsninger som gør det muligt for familierne, at fastholde en så normal hverdag som muligt. Det sidste jeg ønsker er flere tomme ord uanset om de pakkes ind i fine planer.
Jeg vil have fokus tilbage på problemer på specialområdet, som ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt og vor rettidig omhu på ingen måde er benyttet. Det skal vi gøre bedre – her er det vigtigt at borgerne kommer i centrum og bureaukratiet bliver kraftigt reduceret.
Tak til DUBS for jeres store engagement og for dette informative møde.
Tonny Nalepa Jensen
NytGribskov