DEBAT: Vi skal have styr på vores ambulancers udrykningstider

DEBATINDLÆG: Det er nu blevet offentliggjort at ambulancerne i Gilleleje, Dronningmølle, Vejby og Dronningmølle ligger under det serviceniveau der er besluttet, nemlig at 93% af udrykningskørslerne skal ankomme indenfor 15 minutter.


Region Hovedstaden igangsætter herudover en nedskalering af ambulanceberedskabet Gilleleje, således at der fra 1. Februar 2023 kun vil være en ambulance i Gilleleje.

På den baggrund har vi i NytGribskov bedt Borgmesteren om – sammen med Økonomiudvalget – at sende et brev til Regionsrådsformanden, hvor i vi dels udtrykker vores bekymring med denne nye viden om responstiderne i Gribskov Kommune, dels beder Regionsrådet om at overveje et tilkøb af en effektiv ambulance i Gilleleje i forbindelse med indførelse af det nye udbud 1. Februar 2023.

Vi har i NytGribskov bedt om at få denne sag på som en intiativsretssag på næstkommende økonomiudvalgsmøde, og håber derfor at vores politiske kolleger på tværs af partierne i Byrådet vil støtte os i dette ønske.

Indlægget er skrevet af:

Pernille Søndergaard
Byrådsmedlem, NytGribskov

RELATERET LÆSNING:

Ambulancer kommer ikke frem til tiden: Alligevel fjernes en ud af tre ambulancer fra Gribskov