Artikel

Bilhus få ny ejer

Delvist kinesisk ejet Gazelle-firma køber tidligere bilhus i Helsinge

HELSINGE: Seehusen Biler har solgt deres bilhus på Rundinsvej i Helsinge, som de ellers fik bygget fra grunden og flyttede ind i 2014. Køber er den fremadstormende filterproducent Landson Advanced Ceramics, som producerer keramiske membraner i Siliciumcarbid til primært vandfiltre samt filtre til diselkøretøjer.


Virksomheden Landson, det betyder held og lykke på kinesisk, har dansk ejer og stifter, Johnny Marcher, men som navnet antyder, har virksomheden også en kinesisk ejer. Det er også i Kina den fremadstormende virksomhed har sit hovedmarked, men trods den lange afstand til kunderne, så er Helsinge optimalt at placere sig i, lyder det fra den nye ejer af bilhuset i en udsendt pressemeddelelse.

“Vi har haft virksomhed i Svendborg siden 2016, men jeg har i et stykke tid ledt efter de rigtige lokaler, som skulle være tættere på min bopæl her i Helsinge. At det helt rigtige match så blev netop i selve Helsinge, havde jeg ikke lige regnet med”, forklarer Johnny Marcher, der  er født og opvokset kun to kilometer fra ejendommen.

Bygningen kan stort set tages i brug som den er, men lokalerne bliver indrettet så de passer til virksomheden.

“Vi skal blandt andet have en hel del mere strøm i bygningen, da vores sintringsovne til vores keramiske filtre bruger meget strøm, så vi kommer til at bruge 2,5 mio. kr. på at få den mængde strøm, vi har brug for,” siger direktøren.

Gazelle-vækst
Virksomheden fremstår som en grøn og miljøbevidst virksomhed der producerer keramiske membraner, primært til drikkevand og spildevand, ligesom der også laves filtre til dieselkøretøjer. Membranerne med deres spildevandsfiltre sørger blandt andet for, at der bruges op til 50% mindre energi til rensning af spildevand i forhold til konventionelle teknologier.

Landson modtog Børsens gazellepris i 2022, baseret på en flot international vækst, der inkluderer flere lande rundt om på kloden. Tidligere lå virksomheden i Svendborg, og flere af medarbejderne har valgt at følge med.

“Lige nu er vi i et vakuum indtil, vi kommer op at køre på vores nye lokation. Jeg er meget stolt og rørt over, at rigtig mange af mine medarbejdere tror så meget på mig og virksomheden, at de vælger at følge med til Helsinge hele vejen fra Svendborg. Det sætter jeg virkelig stor pris på, og i vores forretningsplan forventer vi mindst 20 medarbejdere her i Helsinge, men det kan sagtens blive en hel del flere, da vi hele tiden søger både produktionsmedarbejdere, ingeniører og teknikere. Vi har da også allerede fået en del henvendelser fra lokale, da rygtet er gået i forvejen, så vi glæder os til at være aktive og hjælpe i lokalmiljøet”, forklarer Johnny Marcher.

Bilhuse under forandring
Bygningen er placeret på Rundinsvej 63 og det bebyggede areal er på 2.784 m² med en lofthøje på knap otte meter. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland.

Sælger er Jesper Seehusen og Morten Mandsberg, der endeligt overtog Seehusen Biler fra Jespers far, Niels Seehusen, i 2010.

“Vi købte byggegrunden i 2008 af industrivirksomheden Metro Therm, der efter mange års ejerskab ikke skulle bruge jorden alligevel. Det skete samtidig med at finanskrisen rasede, så efter nogle positive år fik vi finansieringen på plads til at kunne opføre vores ønskebilhus. Sidst på året 2014 var vi klar til at indvie de flotte lokaler. Vi har været rigtig glade for ejendommen, men nu har vi valgt at sælge”, forklarer de i den udsendte pressemeddelelse.

“Man kan sige, at vi har udvist rettidig omhu, da autobranchen er i gang med en voldsom omvæltning. Det betyder, at store bilhuse i mindre byer kommer endnu mere under pres, så vi har simpelthen valgt at sælge, mens legen stadig var god. I processen efter salget og nedlukningen har vi heldigvis kunnet konstatere, at vores trofaste medarbejdere alle har fundet nye jobs. Yderligere er vores kunder formidlet videre til hjælp i andre bilhuse, så det er vi tilfredse med.”

Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Netavisen.nu – Din digitale lokalavis for alle kommuner langs Nordkysten.

Velkommen til NETAVISEN  – den førende digitale lokalavis, der dækker Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune. Vores mission er at bringe nyhederne tættere på dig. Vi leverer dagligt nyheder om alt fra lokale begivenheder, politik og kultur til sport og erhvervsliv – alt sammen skræddersyet til indbyggerne langs Nordkysten.

Hos NETAVISEN er vi engageret i at skabe værdi for vores læsere og give dig en platform, hvor du altid kan holde dig informeret om, hvad der sker i dit nærområde. Vi tilbyder dybdegående artikler, interviews og reportager, der dykker ned i de emner, der betyder noget for dig og dine medborgere. Vores artikler og nyheder spænder bredt og dækker både de store og små historier, så du aldrig går glip af spændende begivenheder i området.

Med NETAVISEN har du altid adgang til nyheder og aktuelle begivenheder, uanset hvor du er. Vi er en moderne nyhedskilde, der følger med udviklingen og giver dig den mest relevante og opdaterede information fra alle hjørner af Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune.

Besøg os dagligt, og følg os på de sociale medier for at få de nyeste artikler og opdateringer om begivenheder direkte i din nyhedsstrøm. Bliv en del af fællesskabet og hold dig ajour med dit lokalområde – NETAVISEN er din pålidelige kilde til alt, hvad der sker langs Nordkysten.

Sponsorerede artikler