Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Den gik ikke: Brugte falsk identitet og fik bilen beslaglagt på stedet

Lørdag kl. 12.45 standsede færdselspolitiet en ældre personbil, som blev ført ad Ølbyvej fra Ølby i retning mod Lille-Skensved, med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Bag rattet sad en mand, som oplyste sit navn og alder til færdselspolitiet, der ikke kunne se hverken kørekort eller anden legitimation, fordi den mandlige fører ikke havde medbragt nogen af delene, så føreren kunne mistænkes for at have overtrådt færdselsloven ved ikke at have medbragt sit kørekort, som han ifølge politiets oplysninger havde erhvervet.

I bilen var der en lugt af hash, hvorfor føreren deltog i en narkometertest, der dog ikke gav udslag for påvirkning af nogen ulovlige stoffer.

Færdselspolitiet foretog i mellemtiden en yderligere kontrol af førerens identitet, hvorefter føreren blev identificeret som en 25-årig mand fra Hårlev og ikke den person, som han indledningsvist havde udgivet sig for at være.

Den 25-årige viste sig i forvejen at være frakendt kørekortet og havde misbrugt identiteten på et familiemedlem for at undgå straffesager hos politiet.

Politiet sigtede nu den 25-årige både for overtrædelse af færdselsloven og for straffelovens bestemmelser om at udgive sig for at være en anden person, der kunne risikere at blive dømt for noget ulovligt, som vedkommende ikke har gjort.

Da den 25-årige nu for tredje gang alene i 2023 var blevet afsløret i at køre bil uden et kørekort, blev hans personbil beslaglagt på grund af de gentagne kørsler uden et kørekort og med henblik på senere konfiskation.

Når straffesagerne, der også omfatter en tilsvarende sag om at oplyse forkert identitet over for politiet fra august 2023, skal afgøres, kan den 25-årige forvente at blive indkaldt til et retsmøde.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce