Denne uge i Gilleleje Bio: Biografisk drama om Elvis med Tom Hanks på rollelisten

Pressefoto fra Filmen Elvis, som præsenteres fra og med Torsdag d. 23. juni 2022 i Gilleleje Bio.

GILLELEJE: På torsdag, d. 23.6., har Gilleleje Bio premiere på ”Elvis” – et biografiske drama om Elvis Presley og hans forhold til manageren, Oberst Tom Parker, portrætteret af Tom Hanks.

Historien dykker ned i den komplekse dynamik mellem Presley og Parker, der strækker sig over 20 år – fra tiden lige efter Elvis’ debut til hans stjernestatus.

Centralt for den rejse er en af de mest betydningsfulde personer i Elvis’ liv, Priscilla Presley, der spilles of Olivia DeJonge. Tom Hanks er er sminket til ukendelighed i rollen som Tom Parker, og Elvis spilles fremragende af Austin Butler. Da filmen blev vist for Priscilla Elvis var hun vildt imponeret over hans præstation som hendes afdøde mand.

‘Elvis’ er instrueret af Baz Luhrmann, og det kan man tydeligt fornemme. Der er skruet helt op for pomp og pragt, som man kender det fra hans ekstravagante, romantiske dramaer som f.eks. Moulin Rouge og Romeo & Julie.

Belgisk drama om mobning blandt børn
Samme dag er der premiere på den belgiske film ”Playground”. Filmen følger den syv-årige Nora, der skal starte i skole, hvor også hendes bror Abel går.

Man skal være lavet af sten for ikke at blive revet med af 7-årige Noras brave kamp for at redde sin lidt ældre bror fra den mobning, han selv har været med til at starte i belgiske Laura Wandels formfuldendte debut.

Maya Vanderbeque er uforglemmelig som den stædige Nora, der for første gang møder livets skyggesider. Her er en film om børn, der faktisk foregår i børnehøjde – bogstaveligt talt – og næsten udelukkende udspiller sig i skolegårdens mikrokosmos med en altomsluttende realisme. Wandel er en menneskeklog fortæller og observatør, der kortlægger mobningens mentalitet med en hjerteskærende klarhed.

Filmen vandt kritikerprisen i Cannes og blev indstillet til en Oscar.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?