Dobbelt op på mikrobryg og håndbryg

ESRUM: “Vi quizzer, spiller og nyder øllet sammen, og vi lader støvsuger, hækkesaks og løbesko blive derhjemme. Det når vi jo nok en anden dag. Skål på det!” Esrum Kloster

Det er den 15. juni kl. 11-20.00 at ølfestivallen løber af stablen – Mén husk lige at købe billet først!

Dobbelt op på mikrobryg og håndbryg på Esrum Kloster Ølfestival
På festivallen kan du blandt andet møde brygmestrene fra de danske nano- og mikrobryggerier. Smage deres øl, og få en snak om humle, gær, smagstilsætninger og meget andet.

Hvis du lige tager et smut forbi håndbryggerne, som Esrum Kloster slår et særlig slag for i år, smager du med garanti noget, du ikke har smagt før!

Her kan både den garvede brygger og den nysgerrige øl-aspirant blive klogere på forskellige typer af øl og selve ølbrygningen.

Øllets historie – for eksperter og amatører
Esrum klosters historiske omgivelser danner rammerne om en hyggelig ølfestival, hvor du kan få en masse fortællinger og sjove fact om øl.

Overvære en stribe ”talks”, hvor ølentusiaster og drikkekulturshistorikere fortæller om alt fra middelalderbryg, vildgær og smagstilsætninger, sammen med dine venner eller familie.

For quizelskere
I løbet af dagen kan du teame op med dine medsmagere og være med til quiz! Der kører fire forskellige quizzer i løbet af dagen, som alle varer ca. 1/2 time. Og DU kan vinde fede præmier!

 

12:00 – Smagequiz
Blindsmag dig frem til øllets indhold og type. Vi smager på ca 3 forskellige øl. Vær sammen med dine medsmagere eller prøv alene, hvis du tør.

14:00 – Musikquiz
Kan du lytte dig frem til kunstner og sang? Vær med, når vi dyster i musik!

16:00 – Klassisk spørgsmålsquiz
15 spørgsmål om øl – både fun facts, historisk viden og nørdet ølviden. I skal være mellem 2 og 4 på et hold.

18:00 – Ølbanko
Så er der dømt bankohal – med sidegevinster og det hele. I Ølbanko spiller vi ikke med numre, men med øl selvfølgelig. Vi spiller både rækker og fuld plade.

19.30 – Kåring af Årets Festivaløl  og Årets Publikumsfavorit
Vær med, når vi annoncerer vinderne for håndbrygger-konkurrencen ”Årets Festivaløl” og den fælles ”Årets publikumsfavorit”.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?