Kriminalmagasinet Politirapporten

Dom for ulovlig våbenbesiddelse: Tre års fængsel og udvisning for bestandigt

SVENDBORG: En 62-årig engelsk statsborger, bosiddende i Danmark, er torsdag blevet idømt udvisning for bestandig for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Den 62-årige mand blev anholdt og sigtet d. 1. juni 2021 efter en ransagning havde afsløret at han var i besiddelse af en pistol med et magasin med 5 skarpe patroner, en revolver med 6 skarpe patroner, et oversavet jagtgevær med 2 skarpe patroner og et haglgevær, en kreditkortkniv, et knojern, to peberspray, 580 gram skunk og 300 gram hash – narkotikaen med delvist med henblik på overdragelse.

Han stod også tiltalt for d. 01. januar 2021 at have skudt med i hvert fald et af våbnene op i luften fra sin have ud over nogle marker.

Sagen har nu været igennem både Byret, Landsret og Højesteret hvor retten er kommet til følgende endelige dom:

Tiltalte havde bl.a. ulovligt været i besiddelse af fire skydevåben, hvoraf tre var skarpladte, på sin bopæl. Han havde erhvervet våbnene og ammunitionen over en årrække og havde skudt med i hvert fald et af våbnene for at finde ud af, om det virkede.

Landsretten havde fastsat straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder og udvist tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Højesteret forhøjede straffen til fængsel i 3 år og lagde ved fastsættelsen af straffen vægt på navnlig antallet af våben med tilhørende ammunition.

Med hensyn til spørgsmålet om udvisning vurderede Højesteret, at arten og grovheden af den kriminalitet, tiltalte havde begået, vejede tungere end de forhold, der talte imod udvisning, herunder bl.a. hans stærke tilknytning til Danmark.

Tiltalte skulle derfor udvises. Spørgsmålet var herefter, om der skulle ske udvisning for bestandig eller for en begrænset periode.

Højesteret anførte, at udvisning af tiltalte for bestandig ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, navnlig fordi T først kom til Danmark som 35-årig, han havde gode muligheder for at etablere sig i sit hjemland, England, han kunne bevare tilknytningen til sin danske familie gennem bl.a. besøg i England, og fordi den kriminalitet, han havde begået, var alvorlig og ikke tilfældighedspræget.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom med den ændring, at straffen blev forhøjet til fængsel i 3 år.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce