Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Drabsforsøg på bordel: Politiet leder efter to Huawei mobiltelefoner

UDSHOLT: I forbindelse med Nordsjællands Politis efterforskning af en sag om et drabsforsøg begået den 2. januar, hvor en 29-årig mand fra Helsinge for tiden sider varetægtsfængslet, beder politiet om hjælp til at finde to forsvundne mobiltelefoner af mærket HUAWEI.

– De to telefoner er formentlig smidt eller tabt et sted i det fri imellem Udsholt og Helsinge, og hvis du finder eller har fundet mobiltelefonerne, sidder vi klar til at høre fra dig på telefon 114, lyder det fra Nordsjællands Politi.

De to telefoner var en del af det udbytte, som politiet mener at den varetægtsfængslede 29-årige mand tog med sig fra gerningsstedet d. 2. januar, tidligt om morgenen, efter et brutalt røverisk overfald på et bordel af en kvinde i 60’erne.

Den 29-årige blev anholdt få timer efter alarmopkaldet til 1-1-2 og ved et grundlovsforhør dagen efter stod han anklaget for forsøg på manddrab, voldtægt af særlig farlig karakter, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, røveri af særlig grov karakter med et udbytte på 30.000 kroner, samt kvalificeret vold.

Den 29-årige mand fra Helsinge nægtede sig skyldig i farlig voldtægt og drabsforsøg, men erkendte sig skyldig i vold og røveri, og blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger.

Der blev nedlagt navneforbud for både den forurettede og den fængslede.

Seneste nyheder:

Tip os!